Beethoven: Messe i C-dur opus 86

22 mar 2020 kl. 16:00 - 18:00

Mørdrup Kirke, Vestermarken 2, 3060 Espergærde

I anledning af 250 året for Beethovens fødsel opfører Birkerødkoret sammen med Nordsjællands Sinfonia Beethovens storslåede Messe i C-dur opus 86 for kor, solister og orkester (1807).

Beethoven var inspireret af sin lærer Joseph Haydens messer, da han skrev messen, men værket er umiskendeligt Beethoven og er blevet beskrevet som en perle.

Ved koncerten spiller NSSI endvidere Beethoven: Symfoni no. 2 i D-dur opus 36 (1802).

Symfonien er skrevet på et tidspunkt, hvor den da 31-årige komponist var dybt ulykkelig, fordi han måtte erkende, at hans hørelse var på vej til at forsvinde, men symfonien bliver altid beskrevet med ord som ”smilende”, ”energisk” og ”fuld af glæde”, og komponisten Berlioz, som var en stor Beethoven-kender kaldte symfoniens første og sidste sats for mesterværker i sig selv

Solister i Messe i C-dur er Julie MeeRa Albertsen, sopran; Linnéa Lomholt, alt; Anders Kampmann, tenor og Teit Kanstrup, bas.

For den musikalske ledelse står Torben H. S. Svendsen