Berlevs Rock 'n' roll hotel på Haderslevhus

05 apr 2019 kl. 21:00 - 06 apr 2019 kl. 00:00

Haderslevhus, Slotsgade 33, 6100 Haderslev

Det gamle spillested Haderslevhus er klar med nye toner:

Med læderstøvlerne solidt plantet i 70’ernes riffbaserede rockmusik står legendariske SørenBerlev og hans rock’n’roll hotel klar til at sparke døren lige op i kronjuvelerne på den danskeog internationale musikscene. Materialet har været undervejs gennem en årrække, men deter omsider lykkedes rock-veteranen at samle et hold af dedikerede musikere, der ikke kunspiller, men lever og ånder rock’n’roll på lige fod med tromme-troldmanden selv.
Ud over den energiske forsanger Esben Hegelunds karismatiske vokal og no bullshit-attitudei front udgøres bandet af guitar-ekvilibristen Erik Winther og den bundsolide Søren Fjallandpå bas, mens gryderne holdes på fuldt blus af den ustoppeligt svingende Berlev selv. Ifællesskab skaber de deres til tider hårde, til tider bløde og til tider syrede, men altidhøjt-energiske rocklyd, der følges til dørs med en utrætteligt virkende spilleglæde.
Med sig i bagagen har bandet det anmelderroste album You Can Make It!, som erproduceret af Flemming Rasmussen i Sweet Silence Studios. Lige fra intro-riffet på Don’tFool Me er der lagt i ovnen til en sand rock’n’roll-fest, og festen fortsætter med sprøde riffs,tunge trommer og ørehængende omkvæd på skæringer som Push-Push og Let’s Go to theMovies. At bandet også mestrer de mere tilbagelænede tempi demonstrerer de på denbeskidt groovende Walking to the Sunset og pladens eftertænksomme rockballade Troubles.
Der er langt fra lagt op til sober familieferie, men derimod en forbandet charmerendeomgang rock af den gode gammeldags skuffe, når Berlev’s Rock’n’Roll Hotel indtagerlandets spillesteds- og festivalscener. Check ind, lad dig rive med af de tunge rytmer ogfængende melodier og stift bekendtskab med et rockband, der tydeligvis gør, hvad de elsker.

Der er 70 VIP billetter, som inkluderer en lækker menu inden koncerten. (kl. 19)

Billet

DKK 120,00 + DKK 13,99 gebyr

VIP billet.Incl. mad samt entré

DKK 300,00 + DKK 27,49 gebyr