Besat og befriet - København under besættelsen

04 maj 2020 kl. 19:30 - 21:45

Rådhuspladsen (Ved Lurblæserne), 1550 København

Den 4. maj 1945, kl. 20.36, lød det berømte frihedsbudskab fra BBC.
Ligesom i resten af Danmark, løb københavnerne ud på gader og stræder for at fejre befrielsen, der kom efter 5 års tysk besættelse.
København spillede en vigtig rolle i besættelsens historie, og mange afgørende begivenheder udspillede sig her.
Dagmarhus, Politigården, Shellhuset, Den Franske Skole, Stjerneradio og Istedgade, er blot nogle af de mange steder, der forbindes med besættelsen.
På turen vil vi se nogle af de steder og mindesmærker der relaterer sig til besættelsen, og høre de historier der knytter sig til dem, og vi vil høre om besættelses-historien fra den 9. april 1940, til de tumultariske befrielsesdage i maj 1945, der var en blanding af frihedsrus, opgør og kampe.

Vi begynder og slutter turen på Rådhuspladsen
(ved Lurblæserne).

Fortæller:
Byhistoriker, Finn William Larsen
Varighed: 2 timer
Pris: 125 kr.