spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Besøg J. F. Willumsens Arkitektur

Event aflyst

Besøg J. F. Willumsens Arkitektur

Fra DKK 200,00

Sted

Dato

22 mar 2020 kl. 14:00 - 16:30

Beskrivelse

Besøg J. F. Willumsens Arkitektur
Den Frie Udstillingsbygning & J.F. Willumsens ateliervilla

Kom indenfor i to unikke vildskud i dansk kunst og arkitektur, når vi besøger to hovedværker af multikunstneren J.F. Willumsen, som i begyndelsen af 1900-tallet stod fadder til den danske skønvirketradition og var en af foregangsmændene i det moderne gennembrud.

En Pegasus med en yngling på ryggen pryder indgangspartiet til Den Frie Udstillingsbygning på Oslo Plads i København. Dørhåndtaget på den ateliervilla, som Willumsen tegnede til sig selv i Hellerup, er udformet som en nisse, der rider på en tyr. To bygningsværker med et væld af detaljer; to unikke vidnesbyrd om den store kunstneriske spændvidde hos J.F. Willumsen.

Over syv årtier skabte Willumsen arkitektur- og kunstværker, der ikke lod sig kategorisere. Fra hans rosa villa i middelalderstil midt mellem villaer til direktører og grosserere, over malerier af badende børn i Skagen til kongesønner og ejendommelige selvportrætter som både superhelt og antihelt. Med J.F. Willumsen kan man forvente det uventede.

Willumsens Museums Kunstklub, Den Frie, og Realdania By & Byg Klubben inviterer til en eftermiddag med rundvisninger i Den Frie Udstillingsbygning og J.F. Willumsens egen ateliervilla, der normalt er lukket for offentligheden.

Direktør på Willumsens Museum Lisbeth Lund og direktør for Den Frie Dina Vester Feilberg viser rundt på Den Frie og fortæller undervejs om bygningen og Willumsens virke som kunstner. I ateliervillaen guider restaureringsarkitekt Dorthe Bendtsen rundt i huset og fortæller om arkitekturen, området og Realdania By & Bygs arbejde med huset.

Program:
Kl. 14.00 – 15.00: Rundvisning i Den Frie Udstillingsbygning
Kl. 15.00 – 15.30: Transport på egen hånd fra Den Frie ved Østerport til J. F. Willumsens Villa i Hellerup 
Kl. 15.30 – 16.30: Rundvisning i J. F. Willumsens Ateliervilla

Praktisk info:
- Transport: Det er nemt at tage S-toget fra Østerport Station til Hellerup Station, hvorfra der er 500 meter til ateliervillaen (Strandagervej 28)
- Det er kun muligt at deltage i arrangementet med forkøbte billetter
- Der er ikke niveaufri adgang til J.F. Willumsens ateliervilla. Kørestolsbrugere og svært gangbesværede er velkomne, men vil ikke kunne få fuldt udbytte af arrangementet.
- Entré til Den Frie er inkluderet i billetprisen

Den Frie Udstillingsbygning
Bygningen blev oprindeligt opført i 1898 ved Vesterport af den banebrydende kunstner, fotograf, keramiker og arkitekt J.F. Willumsen. I 1913 blev det bemærkelsesværdige bygningsværk flyttet til sin nuværende placering på Oslo Plads. J.F. Willumsen var fader til den danske skønvirketradition, hvilket den fredede udstillingsbygning er et unikt eksempel på.

J.F. Willumsens ateliervilla
Villaen er tegnet af J.F. Willumsen i 1906 og opført i 1907-08 som bolig for ham selv og hustruen, billedhuggeren Edith Willumsen. Huset kan ses som en del af Willumsens opgør med periodens konventioner inden for kunst og arkitektur. Dets fabulerende arkitektur er bevaret stort set intakt og indgår i Realdania By & Bygs samling af fredede og bevaringsværdige huse.

Lokation

Den Frie Udstillingsbygning Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Pl., 2100 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .