Billetter med rabat til foredrag i Ølsted Hallen

19 apr 2018 kl. 19:00 - 21:00

Ølsted Hallen, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted


Køb billetter til begge vores spændende foredrag her.

Emil Erichsen besøger os den 19/4 kl. 19,00

Det blev noget med at sejle” – Foredrag med Emil Erichsen – Skipper på Havana.

I dette underholdende og eksotiske foredrag fortæller Emil om de mange oplevelser og erfaringer, som han har gjort sig undervejs på rejserne med Havana. Han fortæller autentisk og energisk om livet som skipper, det at sejle jorden rundt når man kun er i starten af 20´erne og det ansvar der følger med. Emil tager deltagerne med på en rejse ud i den store verden, og beretter også om, hvordan det har været at medvirke i “Kurs mod fjerne kyster”, og samtidig have hele Danmark med sig på eventyr.

Det bliver en aften med fascinerende, sjove og rørende fortællinger om 3 år til søs. Undervejs vil Emil vise små videoklip.

Frank Erichsen besøger os den 7/11 kl. 19,00

Oplev den charmerende bonderøv Frank Erichsen fortælle om livet på gården med alt hvad dertil hører, og kom bag de populære udsendelser kendt fra tv.
Med sit levende og troværdige foredrag giver Frank Erichsen deltagerne tips til et liv med selvforsynende landbrug, og underholder samtidig med historier fra de mange sæsoner som hovedperson i det succesfulde DR-program “Bonderøven”.
Den gamle gård på Djurs, Kastaniegården, danner ramme om den populære tv-serie, hvor man følger Bonderøvens daglige liv året rundt. Dyrene skal passes og slagtes, der skal bygges og repareres, og det hele skal helst ske ved håndkraft, så der er bestemt nok at se, ikke mindst fordi Frank samtidig også har både kæreste og børn. Franks drøm er at drive selvforsynende landbrug og dermed opnå et mere enkelt liv, og med en opvækst i Agerskov i Sønderjylland, og et jordlod som han som 10’årig selv kunne dyrke, har interessen for selvforsyning og landbrug faktisk altid været en del af ham.

Samlet pris for begge foredrag er kun 300 kr.

BEMÆRK: Denne billet gælder til begge foredrag

Billet

Salg lukket