Billy Cross and The Billy Cross Band Support Rock Revival

12 okt 2019 kl. 19:00 - 23:59

Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund

For spisende gæster (Stegt flæsk ad libitum) er der adgang kl. 18,00, for øvrige gæster åbnes dørene kl 19,00. Musik starter kl. 20,00


Koncert med Billy Cross and The Billy Cross Band
Support Rock Revival - Creedence forever!


Den danske amerikanske musiker Billy Cross med band
Billy Cross behøver i virkeligheden ikke megen introduktion. Manden med det karateristiske sølvhår som har spillet med Bob Dylan, Bjørn Afzelius, Link Wray og mange flere er kendt af de fleste her hjemme for sit samarbejde med Delta Cross Band. Udover at have produceret plader for, bl.a. CV Jørgensen, Anne-Dorte Michelsen, Henning Stærk, Johnny Madsen, Lars Lillholt og Søs Fenger, er Billy Cross som sangskriver en del af vores egen Kultur Kanon.
Billy Cross Band spiller god traditionel amerikansk rock’n’ roll og blues rock i Billy Cross stil: Masser af fed guitar og høj energi. Repertoiret består af hits fra Delta Cross Bands tid, udvalgte numre fra Billy’s tre solo CD’er samt et håndplukket udvalg af fede klassiske rock sange fra Billy’s hjemland.
Billy Cross Band består af:
Billy Cross
Flemming Ostermann
Henrik Askou
Dan Hemmer og / eller Mads Wegner.


Rock Revival elsker at spille Creedence Clearwater Revival og trykke den af foran et veloplagt publikum.
Man får mulighed for at danse til – og synge med på – alle klassikerne fra dette fænomenale band med storhedstid fra 1968-72:
Proud Mary, Who’ll Stop The Rain, Up Around The Bend, Down On The Corner, Bad Moon Rising, Hey Tonight og mange flere, bl.a. også senere sange skrevet af frontmanden John Fogerty.
Der er så meget nerve og livsglæde i disse sange (uden sidste holdbarhedsdato), at man simpelthen ikke kan undgå at blive i godt humør.
Med stor respekt for originalen giver orkestret en overbevisende performance, som tilpasses det enkelte arrangement, hvad enten det er en mindre eller større fest, en klubscene eller en festival.
Når musikken strømmer ud af højtalerne – strømmer folk ud på dansegulvet! Så glæd jer til et varmt og godt rockshow!
Rock Revival består af:
Jan Illemann
Claus Petersen
Jacob Degn
Lars Thorstensen
Henning Bengtson