Birkerødkoret og orkester opfører Händel: Messias

25 nov 2018 kl. 16:00 - 18:00

Strandmarkskirken, Strandmarksvej 38, 2650 Hvidovre


I Danmark er der mange, der forbinder Messias med julen - især nok på grund af det flotte og pompøse Hallelujah-kor - men faktisk er Händels store værk for kor, orkester og fire solister ikke komponeret som et værk til opførelse i julen.

Teksten til Messias er en fortælling om Jesus hele liv og virke, lige fra profetierne om hans komme til hans liv og død og genopstandelse, og den kan bruges hele året.Teksten er hentet i Bibelen; en tekstmosaik, skrevet af Händels ven og beundrer, digter og forfatter Charles Jennens. Jennens håbede, at han med de tekster, han havde samlet, kunne inspirere Händel til at skrive musik til tekster fra Bibelen, og det kunne han.

Händel blev begejstret og inspireret til at skrive et værk fuld af iørefaldende melodier, som har været en publikums-succes, lige siden det blev opført første gang i Dublin en langfredag i 1742.

Koncerten er en markering af Birkerødkorets 60-års-jubilæum.

Ved opførelsen i Strandmarkskirken medvirker Birkerødkoret og orkester samt fire fremragende solister: Signe Sneh Durholm, sopran; Linnéa Lomholt, alt; Bo Kristian Jensen, tenor, og Teit Kanstrup, bas.

For den musikalske ledelse står Torben H. S. Svendsen

Billet

DKK 100,00 + DKK 12,49 gebyr