Blid yoga og clairvoyante budskaber

08 dec 2019 kl. 13:00 - 15:00

KBH-Terapeuter, Holbergsgade 26, 1. tv., 1057 København K.

Lisbeth Nørbach byder dig velkommen på søndag eftermiddage, hvor du bliver inviteret til at skabe mere frihed, fleksibilitet og åbenhed i både krop og sind. Alle der selv kan komme op og ned fra et gulv, kan deltage. Vi bliver en lille intim hyggelig gruppe på max. 4 personer.

Lisbeth er uddannet yin yoga lærer, clairvoyant vejleder, clairvoyant healer, reikihealer, afspændingsmassør og har mange års erfaring med forskellige former for dans og bevægelse m.m.

Program:

13.00 – Vi starter med en guidet meditation, og herefter skal vi lave langsomme, frigørende, enkle og rolige yogaøvelser, som er inspireret af yin yoga m.m. Vi kommer til at arbejde med blidhed, nærvær og tid til at være dig. Vi skal lave mange lange dybe stræk, og her handler det om at være yderst respektfuld og kærlig ved sig selv.

14.20 – kort pause

14.30 – Til slut vil gruppen modtage clairvoyante budskaber fra Lisbeth. Budskaberne kommer til at understøtte det arbejde med dig selv, som du netop har lavet på yogamåtten.

15.00 – Tak for i dag.

Pris: 200 kr pr. gang.

Obs. Der er yogamåtter, puder, blokke og tæpper du kan låne. Tag gerne en ekstra trøje med og varme sokker. Det er vigtigt din krop forbliver varm, når vi laver lange stræk. 

www.himmelogjord.nu