Bliv elektronik-fixer v. Christen Monberg og Kim Borch

05 sep 2019 kl. 17:00 - 20:00

Sydhavn Genbrugscenter, Bådehavnsgade 50, 2450 København

Er du god til at reparere ting, men vil gerne lære mere om at reparere forbrugerelektronik?

En workshop som retter sig mod folk som har erfaring som reparatør (‘fixer’) af mere traditionelle mekaniske ting, men som ønsker at kunne reparere forbrugerelektronik. Emner som vil blive behandlet er: Sikkerhed og ansvar, måleteknik, værktøj, loddeteknik, typisk opbygning af forskellige typer apparater (Audio, TV, PC/laptop, husholdningsapparater, dog ikke hårde hvidevarer, belysning). Orientering om forskellige typer motorer. Analyse- og fejlsøgningsteknikker.

Workshoppen er gratis at deltage i, men har et begrænset antal på 20 pladser og kræver derfor tilmelding igennem linket. Sydhavn Genbrugscenter stiller al værktøj til rådighed, men man kan med fordel medbringe eget arbejdstøj. 

OBS. Dette er et forløb. Der opfordres derfor til at tilmelde sig og deltage alle gange.