Blixensalon om køn og kærlighed (6:8) -- ulykkelig kærlighed med Tine Høeg
Denne Blixensalon handler om ulykkelig kærlighed - dette med inspiration fra Tine Høegs forfatterskab og hendes to første bøger, debuten Nye rejsende og den nye Tour de chambre. De kredser på hver deres måde om ulykkelig kærlighed: den første bog skildrer en hemmelig affære med en gift mand under mottoet ”Du kan ikke skrive til mig. Jeg skriver til dig”. Den nye bog kredser om en forbudt kærlighed fra fortiden, der pludselig kræver jegets opmærksomhed. Hvilken inspiration finder en forfatter som Tine Høeg i Blixens skildring af temaer som ulykkelig kærlighed, sorg, begær og længsel?
Blixensalon
Blixensaloner er en række samtaler om køn og kærlighed på Karen Blixen Museet, der bringer Blixens forfatterskab i samtale med aktuelle forfattere. Som gennemgående salonvært sørger Elisabeth Skou Pedersen for den røde tråd og den gode stemning.
Hver salon tager afsæt i en ny vinkel på overtemaet. Som del af salonen bliver aftenens forfatter også inviteret til at diskutere en tekst eller et uddrag fra Karen Blixens værk, der taler ind i aftenens vinkel.½
Tine Høeg
Tine Høeg (f. 1985 i Albertslund) brød stort igennem med Nye rejsende, som hun modtog Bogforums debutantpris for.
Nye rejsende er solgt til udgivelse i England, Tyskland og Østrig og sat op som monolog på Det Kongelige Teater, hvor forestillingen spillede for fulde sale i to sæsoner.
Siden debuten har Tine Høeg holdt foredrag og oplæsninger landet over, skrevet radiodramatik for AKT1 og bidraget til flere antologier. Desuden skriver hun digte til Politiken og Betty Nansen Teatret. Den 27. maj 2020 udkom Tine Høegs anden roman Tour de chambre.
Elisabeth Skou Pedersen
Salonrækkens vært, Elisabeth Skou Pedersen, er ph.d i litteraturhistorie, skribent, litterat og foredragsholder. Hun er desuden linjeleder og lærer på forfatterlinjen ved Johan Borups Højskole.
I prisen er inkluderet entré til museet.
Blixensalon om køn og kærlighed (6:8) -- ulykkelig kærlighed med Tine Høeg
Andre events fra arrangøren
Andre events fra samme kategori
Anbefalede events
Vil du se flere events?
Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke