Blixensalon om køn og kærlighed (8:8) -- hekseri og forvandling med Nazila Kivi

10 dec 2020 kl. 18:30

Nazila Kivi vil til denne Blixensalon om køn og kærlighed fortælle om heksens potentiale som feministisk figur og om sin oversættelse af den iranske forfatter Sharnush Parsipurs roman Kvinder uden mænd. Bogen er et moderne eventyr, hvor en gruppe kvinder forlader det etablerede samfund til fordel for en magisk have. Hver især undergår de en forvandling. Bogen er en samling fantastiske fortællinger, der ligesom Blixens griber til en anden tids litterære former for at beskrive køn, seksualitet og kvinderoller på nye måder. Samtalen vil kredse om mødet mellem Parsipur og Blixen, om kvinder, hekse, seksualitet, magi og forvandling.


Blixensalon

Blixensaloner er en række samtaler om køn og kærlighed på Karen Blixen Museet, der bringer Blixens forfatterskab i samtale med aktuelle forfattere. Som gennemgående salonvært sørger Elisabeth Skou Pedersen for den røde tråd og den gode stemning.

Hver salon tager afsæt i en ny vinkel på overtemaet. Som del af salonen bliver aftenens forfatter også inviteret til at diskutere en tekst eller et uddrag fra Karen Blixens værk, der taler ind i aftenens vinkel.


Nazila Kivi

Nazila Vida Roxana Ghavami Kivi er dansk-persisk oversætter, anmelder og debattør. I 2019 udkom hendes oversættelse af Shahrnush Parsipurs kultklassiker Kvinder uden mænd.
Kivi er redaktør på magasinet Friktion sammen med bl.a. Emma Holten.




Elisabeth Skou Pedersen

Salonrækkens vært, Elisabeth Skou Pedersen, er ph.d i litteraturhistorie, skribent, litterat og foredragsholder. Hun er desuden linjeleder og lærer på forfatterlinjen ved Johan Borups Højskole.

I prisen er inkluderet entré til museet.

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke