STINNE TRANEKÆR Læge, hæmolyseforsker
NIKOLAI B. NORDSBORG Leder af Institut for Idræt og Ernæring
MARTIN LAURITZEN Professor i klinisk neurofysiologi
BO THISTED SIMONSEN Leder af Retsgenetisk Afdeling

Vi præsenterer fire forskere fra vidt forskellige videnskabelige genrer, men som alle har det tilfælles, at blod udgør et omdrejningspunkt i deres forskning. Vi skal have et lægevidenskabeligt kig på de klassiske vampyrhistorier. Og så skal det handle om det menneskelige blodsystem med særlig fokus på idrætsudøvelse og anti-doping-metoder, om en ny, revolutionerende metode til at levere medicin til hjernen via blodbanerne og om, hvad retsgenetikere nu om dage er i stand til at få ud af blod og andre biologiske spor i kriminalsager.

Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).

PROGRAM

Var patienter med leukæmi inspirationskilde til den moderne vampyr? 
STINNE TRANEKÆR
Læge v. Ortopædkirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Akut leukæmi var ikke en kendt sygdom, da Bram Stoker skrev Dracula i slutningen af 1800-tallet. Alligevel har vampyrernes ofre utrolig mange lighedspunkter med de patienter med akut leukæmi, som vi stadig ser i dag. Årsagen hertil satte en gruppe forskere fra Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital med Stinne Trankær i spidsen sig for at undersøge. I dette foredrag vil Stinne tage os med gennem 1800-tallets ikoniske vampyrnoveller og herunder se på vampyrofrenes symptomer, sygdomsforløb og død, samt forsøge at finde årsag til vampyrofres lighed med patienter med akut leukæmi.

Blodet, fysisk arbejdsevne og doping
NIKOLAI B. NORDSBORG
Professor, Institutleder for Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

Der dannes ca. 2 mio. røde blodceller hvert sekund. Vores blod er dermed et meget fint reguleret system, hvor der hverken skal være for meget eller for lidt. Blodmængden kan påvirkes af forskellige faktorer som fx træning og bjergbestigning. Og så kan blodet påvirkes af doping i sammenhæng med sport. I dette foredrag vil Nikolai B. Nordsborg give indblik i, hvordan mængden af blod reguleres, hvad der sker med blodmængden under forskellige forhold, og hvordan man kan afsløre atleter, der forsøger at snyde ved at påvirke blodet.

Hvordan ”medicinlastbiler” kan bruges til at bryde blod-hjerne-barrieren
MARTIN LAURITZEN
Overlæge på Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser på Rigshospitalet, professor i klinisk neurofysiologi ved Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet, leder af Lauritzen Lab

Den såkaldte blod-hjerne-barriere har længe virket helt umulig for videnskabsfolk at bryde igennem. Men nu er det efter en syv år lang indsats endeligt lykkedes for et hold danske forskere med Martin Lauritzen i spidsen. De har udviklet, hvad de kalder for ”medicinlastbiler”: specialfremstillede fedtpartikler, der hver især måler omkring 100 milliontedele af en millimeter, og som er hule, så de via blodbanerne kan transportere medicin til hjernen. Forhåbningen er, at den harmløse metode skal kunne bidrage til behandlingen af hjernesygdomme såsom tumorer. Martin Lauritzen skal berette om pionerstudiet. 

Blodige spor
BO THISTED SIMONSEN
Retsgenetiker, leder af Retsgenetisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet

Retsgenetisk Afdeling på Københavns Universitet foretager alle DNA-undersøgelser for politi og retsvæsen i Danmark. Udviklingen af de molekylære teknologier de seneste 20 år har dramatisk udvidet mulighederne for retsgenetiske analyser. Leder af Retsgenetisk Afdeling Bo Thisted Simonsen vil fortælle om, hvad man kan få ud af undersøgelser af blod og andre biologiske spor: Hvad gør man nu, og hvad kan fremtiden byde på? Bo kommer bl.a. ind på, hvad en million betyder på den genetiske fantomtegning og den molekylære obduktion.

VIN & VIDENSKAB er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsrække. 

Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens foredragsprogram på www.vinogvidenskab.dk.

NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab.