Bluesaften m. Paul & Peter Banks, HP Lange & Niels Bonefaas

22 nov 2019 kl. 20:00 - 23 nov 2019 kl. 23:00

Prismen, Holmbladsgade 71, 2300 København

PRISMEN PRÆSENTERER: Paul & Peter Banks, HP Lange & Niels Bonefaas - en aften med nogle af landets bedste folkmusikere, roots med mere!

Koncertstart kl. 20.00. Entré: 80 kr.
Koncert + middag fra kl. 18 hos Øens Spisested: 220 kr.
Menu: Jambalaya med colored greens, chayote, salat med black eyed peas og stegte grønne tomater.

Paul & Peter Banks – far og søn – har spillet sammen i adskillige år med et repertoire bestående af egne sange, amerikansk folk samt enkelte afrikansk inspirerede numre. Paul har i en lille menneskealder været kendt som stilskabende guitarist og sanger og sangskriver med 15 CD'er i eget navn og langt over 100 som sideman. Peter er fremragende banjospiller og sanger samt en fin sangskriver. Blandt andet sammen med trioen TWANG er han ved at skabe sig et ry som genrebrydende banjospiller og sangskriver.

HP Lange & Niels Bonefaas startede samarbejdet omkring HP Langes album ”Travelling Man Blues” fra 2016. HP har i mere end 30år været bluesmusiker på landevejen, og er efterhånden en veteran på musikscenen i Danmark. Niels er noget yngre og er især kendt fra oldtime musikken med mange ophold i USA og optrædener på destore amerikanske oldtime og bluegrass festivals. Mens HP Lange og Niels Bonefaas har fokuseret på at fordybe sig i traditionen, har Paul og Peter Banks samlet indtryk fra mange forskellige genrer. Enaften med disse fire musikere vil byde på to meget forskellige duoer,men også en kvartet med storswingende musik på banjo, fiddle, guitar og mandolin og flerstemmig sang.

PAUL BANKS: vokal, guitar, mandolin, mandocello

PETER BANKS: vokal, banjoer, guitar

HP LANGE: vokal, guitar, national, banjo

NIELS BONEFAAS: vokal, banjo, violin

https://youtu.be/Emw1zFoB7rI

https://youtu.be/_K9uU01Hyb8