Børnenes Sankt Hans
Børnenes Sankt Hans
Sted
Dato
Beskrivelse
På Færgegården holder vi børnenes Sankt hans med tidlig båltænding, levende båltale særligt for børn og sjove familieaktiviteter hele eftermiddagen og aftenen.
Bålet tændes kl. 19.30, og inden da er der mulighed for at spise medbragt mad i den solrige museumshave og for at deltage i masser af sjove aktiviteter for børn og deres voksne:
- Urteværksted: bind din egen magiske urtekrans
- Bliv oplært i fortidens Sankt Hans magi
- Skillingsviser til alle: Oplev fortidens musik og sang – og syng selv med
- Dig for 200 år siden: Prøv en historisk dragt fra 1800-tallet
- Din egen Sankt hansurt: plant en stikling til dit værelse som kan se ud i fremtiden
- Bålaktivitet: Se det værste fra dit 2025 gå op i røg
GRATIS SAFTEVAND OG KAGE
Museet byder på gratis saftevand og småkager til børnene, og der vil være salg af drikkevarer til de voksne. Medbring picnictæppe og egen madpakke, som kan nydes frit i museumshaven. Drikkevarer købes på museet.
BÅLTALE FOR BØRN
Den prisvindende historiefortæller Pernille Stockfleth er årets båltaler. Det bliver IKKE en traditionel tale, men en magisk fortælling om Sankt Hans traditionens rødder og dens naturmagi. Pernille henvender sig til børnene med nærvær, humor og i øjenhøjde.
!! Tilmelding nødvendigt - også ift. gratis billetter. !!
Tid, pris og sted
23. juni kl. 16:00-21.00
0-17 år gratis, Voksne 50 kr. (+billetgebyr)
Billetter købes her på siden
Program for aftenen
Kl. 16.00 – 21.00 Picnic, musik og hygge i museumshaven.
Salg af drikkevarer.
Kl. 16.30, 17:30 & 18:30 Bliv oplært i fortidens Sankt Hans magi (varighed: 45 min.)
Kl. 16.30 – 19.30 Musik og sang i museumshaven
Kl. 16.30 – 19.30 Lav din egen magiske urtekrans
Kl. 16.30 – 19.30 Plant din helt egen Sankt hansurt
Kl. 16.30 – 19.30 Prøv en historisk dragt
Kl. 17:30 Aktivitet: Kom af med det, du helst vil af med fra året
Kl. 19.15 Båltale/historiefortælling særligt til børn ved historiefortæller Pernille Stockfleth
Kl. 19.30 Midsommervise & bålet tændes
Kl. 21.00 Tak for i aften
Mere om baggrunden for museets særlige Sankt Hans:
HEKSE OG ANDRE VÆSENER
Ifølge gammel folketro er alle de overnaturlige væsner såsom ellefolk, trolde og hekse særligt aktive på Sankt Hans aften. De er ude på at gøre livet surt for både mennesker og dyr. Heldigvis er der meget, man kan gøre for at beskytte sig mod dem, og det vil vi gerne lære jer. Vi skal ståle marken, bruge salt mod det onde, drikke fra en helligkilde og meget mere.
NATURENS MAGI SANKT HANS AFTEN
Ved Sankt Hans er sommerens og naturens kraft på sit højeste. Derfor var Sankt Hans også et tidspunkt, der rummede store muligheder for naturmagi. På Færgegården kan du lære om naturens magi i vores urteværksted, hvor du kan lave en magisk urtekrans designet specifikt til dig.
LAD EN PERSONLIG SEDDEL GÅ OP I RØG
I vil ikke kunne finde en heks på toppen af bålet. Til Færgegårdens historiske Sankt Hans følger vi nemlig gammel tradition, hvor man symbolsk skilte sig af med det, man mere end noget andet ville af med. Tidligere år har vi brændt corona, krig, forurening og ensomhed af på bålet sammen. Dertil får du selv lejlighed til at sætte en personlig seddel på bålet med det, DU personligt gerne vil skille dig af med! Se det gå op i røg, når bålet tændes.
Foto: Ritzau_scanpix_ClausBech
Arrangør
Lokation
Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris
FAQ
-
Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?
Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?
De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?
Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .
-
Hvor finder jeg linket til et online event?
På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .
-
Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?
Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .
Arrangerer du events?
Billetto er platformen for dig, der ønsker at sælge flere billetter og samtidig spare tid på billetadministration.