Brobyggere - Bent Melchior i samtale med Özlem Cekic

05 feb 2020 kl. 19:00 - 20:30

Tranquebar, Borgergade 14, 1300 København

Både Bent Melchior og Özlem Cekic har prøvet at blive truet på livet. Og de er begge udsat for folk, som ringeagter dem for at være dem, de er. Også i deres baglande er opbakningen til dem behersket. For de er ikke, som folk er flest, og de tillader sig at gøre, hvad de finder rigtigt. Den gamle rabbiner, Bent Melchior, og den yngre muslimske aktivist  Özlem Cekic – der også er tidligere folketingsmedlem – drager nu landet rundt sammen som brobyggere i en tid, hvor andre har travlt med at grave grøfter.

Forfatteren Anders Jerichow har været med rabbineren og muslimen på tur til deres fælles slagmark for demokrati; de har også været sammen i køkkenet, på folkemødet og ude på skoler i Danmark. Gennem samtaler giver de to brobyggere deres bud på:

  • Danskhed i modvind
  • Messianisme og islamisme
  • Antisemitisme og islamofobi
  • Personligt ansvar, staten og religionen
  • Racisme og blasfemi