Brøndby Camp U10-U13 (årgang 2011-2008)

12 okt 2020 kl. 08:00 - 14 okt 2020 kl. 16:00

Brøndby Camp i efterårsferien uge 42!

Tre dage spækket til randen med fodbold! Lyder det som noget for dig? Så er Brøndby Camp helt sikkert det rigtige at bruge efterårsferien på hvis du er U10-U13 (2011-2008) spiller!

Formålet med campen er at give børn en mulighed for at opleve, hvordan Brøndby IF's børnetræning er og ikke mindst være med i en hel uge pakket med fodbold.

Brøndby Camp i efterårsferien foregår som noget nyt, over tre dage fra mandag-onsdag. Vi skal ud under åben himmel på vores kunstgræsbaner og træne en masse fodbold. Udover en masse fodboldtræning vil ugen byde på indslag der giver dig et unikt indblik i Brøndby IF. Det kan fx være at se A-truppen træne, møde spillerne til autografer, få en rundvisning på Brøndby Stadion m.m.

Hvor og hvornår

Ugen starter mandag med check-in i Familie Loungen fra kl. 08:00-08:55 (ligger på øst siden af Brøndby Stadion, tæt på Michael Laudrup Lounge og tættest på indgang F.) I dette tidsrum udleveres tøj/velkomstpakke og det er op til forældre og spillere at få omklædt i Familie Loungen (vær OBS på at det ikke er tilladt at have fodboldstøvler på i Familie Loungen).

Kl. 09:00 er der fælles information fra den sportslige campleder.

Dagen slutter kl. 15:00 og spillerne afhentes på banen eller senest fra Familie Loungen kl. 16:00.

Tirsdag-onsdag vil det være muligt at aflevere sin spiller i Familie Loungen fra kl 08:00-08:45.

Afleverer man sin spiller mellem 08:45-09:00 skal det være direkte på banen hvor træningen vil foregå.

Træningen starter kl. 09:00 og slutter 15:00 tirsdag-onsdag.

Spilleren kan hver dag ca. kl. 15:15 i Familie Loungen, senest kl 16:00.

Brøndby Camp i efterårsferien uge 42 (U10-U13/2011-2008)

Prisen for en Brøndby Camp er 1249,- pr. deltager.

For dette får du:

- Exceptionel fodboldtræning, planlagt af fuldtidstræner i Brøndby IF

- Brøndby Camp t-shirt (design 2020)

- Brøndby Camp shorts (design 2020)

- Hummel fodboldsokker (design 2020)

- Brøndby Camp rygsæk

- Frokost og frugt

- To kampbilletter til en Superligakamp på Brøndby Stadion

- En Carlsberg Sport drikkedunk

- *Mulighed for at møde A-truppen, rundvisning på Brøndby Stadion, autografer m.m.

Træningen

Vi skal træne og spille en masse fodbold. Vi skal blandt andet træne 1v1, 2v2, basisfærdigheder, overtalsspil, driblinger, finter og meget mere! Træningen bliver udført på vegne af Brøndby Masterclass, af fodboldtrænere med stor børnetræningserfaring.

Vi vil så vidt muligt forsøge at matche de forskellige årgange, så niveauforskellen ikke bliver for stor.

Man kan dog ikke forvente udelukkende at spille sammen med sin egen årgang.

Vi vil have opdelte drenge- og pigehold, såfremt det er muligt afhængig af tilmeldingerne.

*Som udgangspunkt er der maksimalt 14 spillere pr træner

*Brøndby Camp forbeholder sig retten til løbende at ændre på gruppe sammensætningen

Rabat ved flere camps

I din kvittering får du en rabatkode som du kan bruge hvis du vil på flere Brøndby Camps i 2020. Dermed kan du spare 200,- ved i fremtiden at fravælge t-shirt, shorts, sokker og rygsæk. Kan du ikke finde koden, kan du kontakte os på camp@brondby.com. Vær OBS på at man først kan modtage en rabatkode efter deltagelse på minimum én Brøndby Camp i 2020.

Forplejning

Alle deltagere til campen får udleveret en drikkedunk. Der skal skrives navn på, så man har styr på den hele weekenden. Det er et meget hårdt program, og derfor er det vigtigt, at alle spillerne får masser af væske og hele tiden udnytter chancen for at drikke vand og fylde drikkedunken op. Derudover inkluderer campen formiddags frugt samt frokost alle dage. Skulle der være allergier, som gør, at der skal tages særlige hensyn så skriv venligst en mail på camp@brondby.com.

Onsdag slutter vi af med Carlsberg Sport sodavand. Skulle der være nogle der ikke må få dette, så skriv venligst en mail på camp@brondby.com.

Tøjpakken

Tøjpakken har vi opgraderet i år, og der vil være et fedt træningssæt til alle deltagere.
Dette indebærer t-shirt, shorts og sokker.

Derudover vil det være muligt at tilkøbe lange bukser og en langærmet trøje, som også har fået nyt design i 2020.
Spar 50,- pr. stk. på langærmet trøje og lange bukser, ved at bestille på forhånd.

T-shirts og shorts kommer i størrelserne:

- 116-128/6-8år

- 140-152/10-12år

- 164-176/14-16år

Langærmet og bukser kommer i størrelserne:

- 116/6år

- 128/8år

- 140/10år

- 152/12år

- 164/14år

Sokkerne kommer i:

Str. 6 (28-31)

Str. 8 (32-35)

Str. 10 (36-40)

Str. 12 (41-45)

Str. 14 (46-48)

Tøjet udleveres ved check-in første dag. Såfremt der bestilles billet senere end 14 dage før campstart, kan det ikke garanteres, at tøjet er tilgængeligt i den korrekte størrelse, ligesom vi ikke kan garantere at kunne nå at trykke tøjet. Dette vil i så fald ske efter camp-ugen eller i løbet af ugen.

Det er muligt at købe navnetryk på t-shirt og langærmet trøje. Vær opmærksom på, at hvis man vælger tryk på tøjet, kan dette ikke byttes, såfremt det ikke passer. Det er muligt at tage i SPORT MASTER og prøve shorts og t-shirt af modellen "core". I Brøndby Shoppen kan den langærmet trøje og lange bukser prøves. De kommer i modellen "tech move".

Forældrene og andre gæster

Som forælder eller anden gæst er man velkommen til at overvære campen i det omfang, man ønsker. Det er dog vigtigt, at man som forælder holder sig på afstand og lader træningen være mellem den enkelte træner og spilleren selv.

Telefonliste

Inden campen udarbejdes en telefonliste, så camplederen til enhver tid har en kontaktmulighed i tilfælde af uheld, skader eller andet, som gør, at forældrene skal kontaktes. Denne telefonliste tages som udgangspunkt fra de oplysninger, der er angivet ved bestilling af billetten, og hvis der er rettelser eller tilføjelser til dette, bedes disse sendes til camp@brondby.com

Billeder

Brøndby IF forbeholder sig retten til i løbet af hele weekenden at tage billeder, der efterfølgende kan bruges i marketingaktiviteter.

Facebook

Følg Brøndby Camp på Facebook, for at få opdateringer om kommende camps, samt følge med når der bliver lagt billeder og video ud fra de igangværende camps.

https://www.facebook.com/brond...

Yderligere information

Sendes til forældrene senest en uge inden campen starter. Vær OBS på at der sendes til den e-mail som er tilknyttet den Billetto-bruger du har købt billetten med.

Ændringer

Brøndby Camp forbeholder sig retten til løbende at lave ændringer i programmet. Vi kan aldrig garantere fx møde med Superliga truppen, men vi bestræber os på at levere det.

Henvendelser

Alle henvendelser til disse camps skal skrives til camp@brondby.com