Burns Supper 2013

06 feb 2013 kl. 18:30 - 23:59

Nose2Tail Madbodega, Flæsketorvet 13A, 1711 København V

Den skotske nationaldigter, Robert Burns (1759-1796) har fødselsdag den 25. januar. Herhjemme er han bedst kendt for digtet »Auld lang syne«, som Jeppe Aakjær i 1927 fordanskede til »Skuld gammel venskab rejn forgo«.

I hjemlandet fejrer man ham i dagene omkring hans fødselsdag med »Burns Suppers«, en traditionsrig middag, hvor hovedretten altid er Haggis, og hvor det er et fast element, at Burns’ digt »Address to a Haggis« bliver reciteret.

Slow Food København Nordsjælland og Nose2Tail Madbodegas fejrer Robert Burns og hylder indmaden den 6. februar.

Middagen starter med en servering med torskelever og jordskokker, haggis til hovedret og æble/solbærtrifli til dessert. Burns' digte reciteres af Richard O'Connor, kendt fra sidste års Burns Supper og fra chokoladefirmaet Chocolate And Love. Der vil være sækkepibeakkompagnement og mulighed for at opleve Richard til hest.

Brygger Søren Parker Wagner (Croocked Moon/Fermentoren) vil sætte whisky til alle retter.

Pris for hele herligheden incl. en whisky: 300,- for medlemmer af Slow Food og 375,- for ikke-medlemmer.

Arrangementet starter kl 18.30.

Medlemmer af Slow Food Salg lukket
Ikke-medlemmer af Slow Food Salg lukket