Andre events fra arrangøren
Indlæser.....
 
 
Andre events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Anbefalede events
Indlæser.....
 
 

Byggede fællesskaber i kulturhistorien

eventet sluttede

Byggede fællesskaber i kulturhistorien

Billetter fra Gratis

Sted

Dato

13 okt 2021 kl. 13:30 - 17:00

Beskrivelse

Nationalmuseet inviterer til en engagerende debat om byggede fællesskaber: Hvordan har vi gennem kulturhistorien skabt fysiske rammer for vores sociale fællesskaber, og hvordan kan vi bruge denne viden som afsæt for at udvikle modeller for robust bæredygtig byudvikling?

Hvordan ser et fællesskab ud i arkitektur og byplanlægning? Hvordan bygger man helt konkret et fællesskab? Det spørgsmål er blevet besvaret på mange forskellige måder, afhængig af tid og sted. Inden for en bred kulturhistorisk ramme præsenterer vi med seminaret ‘Byggede Fællesskaber’ en række historiske løsningsmodeller på det byggede fællesskab og drøfter, hvordan begrebet “fællesskab” er blevet forstået og omsat til byggede miljøer i hver enkelt tilfælde. Hvad var målet, hvem formulerede målet, og hvad var resultatet?

Vi indleder seminaret med seks præsentationer af museets forskere, der vil bringe deres alsidige viden om byggeri, arkitektur og byplanlægning i spil i forhold til seminaret overordnede tema. Derefter har vi en paneldebat med indbudte praktikere og eksperter, der nuancerer debatten ved at diskutere, hvordan vi kan bruge kulturhistorien som afsæt for at udvikle modeller for fremtidens bæredygtige byggerier.

PROGRAM

Professor Morten Nielsen: Velkommen

DEL 1: KULTURHISTORIEN SOM INSPIRATION FOR NUTIDEN

13.35-13.55 Seniorforsker Martin Appelt: Hvor jeg hænger mit hat - mobilitet, egalitære og byggede fællesskaber

I de allernordligste dele af Arktis levede indtil for mere end 700 år siden en gruppe mennesker, der efter alt at dømme aldrig havde tænkt over ejendomsret, i særdeleshed ikke til jord. Kernen i deres livsstil var mobilitet, hvor hjem og kosmologi kontinuerligt manifesteredes og re-manifesteredes i bestemte arkitektoniske konstruktioner. Det primære formål synes at have været at understrege samhørighed og et egalitært ideal, understøttet af en social bundet deleøkonomi. 

13.55-14.15 Seniorforsker Anne Pedersen: Vikingetidens ringborge – arkitektur med et budskab

Vikingetidens cirkelrunde borge blev opført i anden halvdel af 900-tallet. Ringborgene giver indtryk af en ambitiøs kongemagt (kong Harald Blåtand), der aktivt forstod at udnytte det klassiske nordiske formsprog. I kraft af ringborgenes særegne karakter var de et vigtigt led i etableringen af en fælles referenceramme for visualiseringen af en ny kongemagt. Formatet var overvældende, og den runde borgvold skabte en klar grænse mellem ude- og inderum, dermed også mellem de mennesker, der befandt sig udenfor eller indenfor. 

14.15-14.35 Seniorforsker Ulla Kjær: Nyboder og Frederiksstaden

I København findes to eksempler på bevidst byggede fællesskaber i international særklasse: Søetatens boligkvarter Nyboder, påbegyndt 1631, som skulle holde på de gode søfolk i den dansk-norske flåde, og idealbyen Frederiksstaden fra 1749 og frem, der skulle stå som en model af det perfekte samfund under Frederik V. I begge tilfælde måtte de oprindelige planer om pragtkirker opgives, men selve bydelene blev både bygget, brugt og bevaret. De vil blive præsenteret med speciel vægt på de tanker, der lå bag deres tilblivelse, også i arkitektonisk henseende.  

14.35-14.45 Pause

14.45-15.05 Seniorforsker Lykke L. Pedersen: Fællesskaber mellem omsorg og kontrol

Efter koleraens hærgen i de københavnske fattigkvarterer i 1853 blev sammenhængen mellem dårlige boligforhold og sygdom tydelig. En kreds af filantropiske læger tog initiativ til at oprette sunde og billige mønsterboliger uden for voldene for de ubemidlede klasser: Lægeforeningens Boliger. Et storstilet hygiejnisk og politisk eksperiment tog sin begyndelse i form af en række dannelsesprojekter, hvor nye fællesskaber og omsorgen for de fattige blev ledsaget af overvågning og kontrol. 

15.05-15.25 Konservator Johanne Bornemann Mogensen og seniorforsker Vibeke Andersson Møller: Øbrohus – omsorg i form og farver

Fællesanlæg og fællesskab var vigtige temaer i dansk boligbyggeri efter 2. verdenskrig, og ambitionerne bag de kollektive foranstaltninger voksede op igennem 1950’erne og 1960’erne. Kollektivhuset Øbrohus blev tegnet for AKB af arkitekten Svenn Eske Kristensen i 1958-1960 til Københavns mange enlige, især unge og pensionister. Nye farveundersøgelser har afdækket, at arkitekten lod husets farveskema understøtte kollektivtanken, men også at beboerne senere hen protesterede mod den koloristiske styring. 

15.25-15.45 Professor Morten Nielsen: Fællesskaber og fællessteder i almene boligområder

Almene boligområder bliver aktuelt mødt med nye udfordringer og forventninger om at kunne opretholde og styrke social og miljømæssig bæredygtighed. Velfærdsopgaver, der før blev forvaltet af staten, skal i stigende grad varetages decentralt af lokale fællesskaber, borgere og praktikere. Spørgsmålet er imidlertid om de nødvendige resurser findes i blandede boligområder? Og hvordan de bliver aktiveret? En første udfordring er at afdække hvilke fællesskaber og fællessteder, som de almene boligområder rummer.

15.45-16.00 Pause

16.00-17.00 DEL 2: PANELDEBAT – KAN KULTURHISTORIEN BRUGES?

Hvordan bygger man helt konkret et fællesskab?

Hvordan omsættes omsorg til fysisk form i byggede fællesskaber? 

Hvilke ligheder og forskelle kan der identificeres imellem de historiske eksempler og de samfundsmæssige udfordringer, som vi står med i dag?

Paneldeltagere:

Camilla van Deurs, stadsarkitekt, Københavns Kommune 

Sebastian Morten Soelberg, arkitekt MAA, kreativ leder almene boliger, SWECO 

Mogens Morgen, arkitekt MAA, professor, Transformation, Arkitektur og Territorier, Arkitektskolen Aarhus 

Nanna Flintholm, arkitekt MAA, AART architects

Mediator: Morten Nielsen



Arrangør

CAFx is a platform for research, discussion and dissemination of architectural and urban challenges.

Lokation

Nationalmuseet Festsalen Nationalmuseet Festsalen, Ny Vestergade 10, 1471 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .