Byvandring med Gadens Stemmer - Indre by med Nugga (kl.11-12.30)

16 jul 2018 kl. 11:00 - 12:30

Indre by, Axeltorv, ved skulpturen De Syv Aksler, 1609 Kbh V


Hej jeg hedder Nugga, jeg er i tyverne. Min historie handler om stoffer, selvskade og om at være institutionsbarn. Jeg har haft en meget kaotisk barndom og ungdom, man kan sige, at jeg er vokset op i systemet. Jeg har været anbragt i ni år på døgninstitutioner. Jeg blev set som den stereotype ballademager - hende pigen, som ingen forældre ønskede at deres børn hang ud med, hende der ingen fremtid havde og sidst men ikke mindst hende ingen troede på. Men det ændrede sig, og det vil jeg fortælle om på min tur.

I vil komme til at høre om alt fra, hvordan man starter med at tage stoffer som 11-12 årig til, hvordan det er at bo på et krisecenter alt i mens vi går i indre Københavns gader. Min fortælling handler meget om, hvordan jeg har erstattet den ene afhængighed med den anden og været bange for at give slip på alt det dårlige. Jeg vil give jer et indblik i, hvordan ungdomslivet kan se ud i Københavns natteliv. I er meget velkomne til at stille spørgsmål undervejs.

Formålet med min tur er at give jer et indblik i, hvorfor nogle unge i en periode tager alle de forkerte valg i livet. Jeg håber, at min historie kan sætte tingene i perspektiv og skabe et håb for, at selvom det ser sort ud, kan det godt blive bedre.

Kunderne siger:

Jeg var på tur med mit arbejde og en guide fra Gadens Stemmer tilbage i december sidste år. Det var fantastisk! Utrolig hård fortælling, men spændende og en side af Danmark man bestemt ikke støder meget på ellers. Guiderne har nogle vigtige historier at fortælle.

Pernille T., februar 2018

Billet

Salg lukket