Byvandring med Gadens Stemmer - Ydre Vesterbro med Sami (11-12.30)

23 jun 2018 kl. 11:00 - 12:30

Vesterbro, Vega, Enghavevej 40, 1674 København V


Mit navn er Samia, men jeg bliver kaldt Sami. Jeg er vokset op med narko, min far var narkoman og alkoholiker. Jeg mistede mine forældre i en tidlig alder, som gjorde at jeg følte mig fortabt og helt alene og blev gadebarn - jeg stak af fra verden. Jeg er født på Vesterbro, nærmere betegnet Hedebygade. Jeg har fået at vide, at Tove Ditlevsen voksede op på 4. sal i bygningen, og hun skrev en berømt bog og kaldte den for Barndommens Gade.

På denne tur går vi forbi mit barndomshjem på Hedebygade, jeg fortæller om det gamle Vesterbro - før der kom byfornyelse, lejligheder til flere millioner kroner og lås på gårdene.
Jeg fortæller om min svære opvækst og min debut med narko og kriminalitet. Jeg viser jer bl.a. stedet, hvor jeg næsten mistede mit liv. Efter mange års svære forhindringer fortæller jeg også, hvordan jeg overlevede og står her i dag.

Kunderne siger:
Sami er et menneske der har oplevet hvor ond denne verden kan være, men samtidig også et menneske der viser vejen for hvor meget skidt man kan gå igennem, og stadig rejse sig op og komme igennem, der hvor verden ser allermest sort ud. En tur på Vesterbro med hende, skulle alle prøve. Med masser af humør og alvor blandet, får man et indblik i en verden, langt væk fra "villa, vovse og Volvo".

Formet af fortiden, og med en drøm om fremtiden, ønsker jeg Sami alt det bedste.
En dag af gangen Sami ! Du ikke bare håber, du gør det sgu ! En sej, sej pige.
Dan C. april 2018

Billet

Salg lukket