Byvandring.nu - Historiske Højdepunkter

04 maj 2019 kl. 13:00 - 15:00

Rådhustrappen, Københavns Rådhus, 1550 København

Otte hundrede års historie på en to timers tur gennem det gamle København

Højdepunkter giver en introduktion til det gamle København fra middelalderen og frem. Hvordan hang byen sammen i fortiden, og hvordan viser det sig i dag? På denne tur kommer du omkring de vigtige steder i byens daglige liv.

Gå under Sukkenes Bro ind på Nytorv, hvor der blev handlet grise og høns, hvor der blev sagt dom i Rådhuset og udmålt straf ved Byens Kag. Besøg andre markedspladser, og få placeret de fem oprindelige kirker, rådhusene, fiskernes havn og kongens borg og særlige verdener som klostrene og latinerkvarteret.

I løbet af århundrederne var der dramatiske begivenheder som ildebrande, pest, krig og stridigheder mellem beboerne.

Start foran Københavns Rådhus og slut ved Kongens Nytorv.

Historiker Paul Hartvigson guider til fortidens verden i nutidens by.

Billet

DKK 100,00 + DKK 12,49 gebyr