Byvandring: Usle oldinge og agtværdige ældre. Gammel i 17-1800-tallets København

18 sep 2019 kl. 15:00 - 17:00

Københavns Stadsarkiv, Rådhuspladsen, Mødested, 1599 København

På denne byvandring sætter vi fokus på en ofte glemt historie – de gamles historie. Vi hører om liv, skæbner og omsorgen for de ældre i århundrederne før vore dages velfærdssamfund. Før velfærdsstatens tid endte mange ældre som fattige. Mange gamle levede under usle og fornedrende forhold. Kun et fåtal havde adgang til pension, sygepleje, ældreboliger eller hjælpemidler. Det er disse mennesker – gadens usle oldinge og byens agtværdige ældre – og de fængsler, fattighuse og stiftelser, der dannede rammen om deres sidste år, vi møder på eftermiddagens byvandring. Dagens guider til 17-1800-tallets København er historiker og arkivar Peter Wessel Hansen samt etnolog og arkivar Anders Møller fra Københavns Stadsarkiv.