CameliOrquestra

Sundholmsvej 28A, 2300 København S
03 jun 2021 kl. 20:00 - 21:20
Super arrangør

Musik er vibrationer, der rammer kroppen og starter en impuls. En impuls, der kan blive til et lille vip med foden, en rytme i skuldrene eller i CameliOrquestras tilfælde halsbrækkende akrobatik, der sætter tyngdekraften på pause. Forestillingen udforsker, hvad fællesskab kan være, gennem cirkus og musik med den vildeste timing i jagten på dét, der rammer lige i hjertet. Fællesskabets dynamikker og den kollektive skaberkraft er omdrejningspunktet. Hvordan bidrager den enkelte til det kollektive, og hvordan kan kollektivet løfte én op? Performerne er frygtløse, musikalske cirkusartister. Frit fald ned ad stolper og pæle, dans på slap line, kast med hinanden gennem luften og meget mere bliver kombineret i et væld af variationer i en topunderholdende koncert med nordisk gypsy-folk-funk-punk kærlighedssange i et univers af skæve eksistenser, store drømme og poesi. 


CameliOrquestra er:

Kajsa Bohlin – danser/akrobat, cyr wheel, sang og keyboard
Mikkel Hobitz – partnerakrobat, hårhænger, kinesisk pæl, slap line, trommer og guitar
Ida Langkilde – partnerakrobat, håndstandsartist, kinesisk pæl og alt-saxofon
Joel Degerfeldt – partnerakrobat, cyr wheel og ukulele
Lars Lindegaard Gregersen – slap line, kinesisk pæl, bas- bariton- tenor og sopran-saxofon
Forestillingen er skabt kollektivt af de medvirkende.

Kostumer: Camila Sarrazin
Lysdesign: Casper Wijlhuizen
Assistent: Timotie Girardon

En co-produktion af GLiMT og Sputnik & Wild Wonders. Støttet af Statens Kunstfond. 

Samarbejdspartnere: Dynamo Workspace i Odense, Baltoppen Live, Himmelstorm festival, Passage Festival, Baltic Nordic Circus Network, Odin Teatret, Merge festival i Oslo, Norge.

GLiMT er et professionelt scenekunstkompagni, der blev skabt i 2002 af Camila Sarrazin og Lars Lindegaard Gregersen. GLiMT arbejder med at kombinere cirkus, dans og fysisk teater til nye, udfordrende former, der kan udtrykke de spørgsmål, som er mest presserende i vores tid og samfund. GLiMT arrangerer forestillinger, workshops og masser af andre aktiviteter. Følg med i vores mange forskellige aktiviteter på vores hjemmeside: www.glimt.info
Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke