CARLOS SARDUY GROOVE MESSENGERS - Afro Cuban Jazz i verdensklasse!
KOM I GOD TID!!!
One World Proudly Presents
CARLOS SARDUY GROOVE MESSENGERS feat Carl Winther, Yasser Pino, Jonas Johansen & Yohan Ramón.
✷Afro Cuban Groovy Jazz✷ (English beneath)
Den 6. december præsenterer Bartof Station en koncert i særklasse. Verdensstjernen, den cubanske trompetist, Carlos Sarduy besøger Danmark med et super hold skabt specielt til lejligheden.
LINE UP
CARLOS SARDUY: Trompet
CARL WINTHER: Keys
YASSER PINO: Elektrisk og akustisk bas
JONAS JOHANSEN: Trommer
YOHAN RAMÓN: Percussion.
Den virtuose musiker har modtaget 4 prestigefulde awards: To gange Latin Grammy vinder med albummet ‘Techari’, Ojos de Brujos (2007) og albummet ‘El Ultimo Trago’ med flamenco legenden Concha Buika og Chucho Valdés (2009) og Grammy vinder sammen med Chucho Valdés for 'Irakére 40’ (2016).
Sarduy's fantastiske spil er unikt. Mochktar Samba kalder ham den nye Miles Davis - ikke for sin stil, men for sit umiskendelige talent og elegante spil.
Carlos Sarduy er født i Havana og begyndte at spille som treårig - oplært af sin far. Karrieren tog et kvantespring, da han i en alder af 16 vandt den prestigefulde Cuba Disco Award og derefter udgav sit debutalbum 'Charlie en la Havana’ feat. Chucho Valdés.
Siden har Sarduy blandt andet turnéret verden over sammen med Mochtar Samba, Chucho Valdés, Bebo Valdés, Steve Coleman, David Murray, Esperanza Spalding, Concha Buika, Alune Wade og Ainhoa Arteta og spillet på et væld af festivaler og venues: Blue Note, New York, London Jazz Festival, North See Jazz Festival, Puri Jazz Festival, Roskilde Festival, Jazz a Marciac og Montreux Jazz Festival for at nævne et par stykker.
Sarduy's project GROOVE MESSENGERS leverer Afro Cuban Jazz i verdensklasse!
Kære gæster
Pga. regeringens restriktioner i forhold til Covid skal serveringssteder lukke kl. 22.
Det er desuden et krav, at I har ansigtsmaske på, når I ankommer, og når I bevæger jer rundt i lokalerne. Når I sidder ved jeres borde, må I godt tage dem af.
Jeg er som indehaver selvudnævnt Mama Covid Stringenza og har hele tiden overholdt SAMTLIGE regler! I bliver fx anvist pladser, så vi 100% kan garantere for afstanden mellem jer. Det betyder, at selve indgangsproceduren tager tid, så vær søde at komme i GOD tid, så vi undgår "propper".
I skal fortsat også selv være opmærksomme på at overholde en meters afstand til alle. Er I i risikogruppen, skal I holde jer 2 meter fra andre.
Er I syge, må vi bede jer være ansvarlige og blive hjemme.
Vi beder jer spritte hænder af ved indgangsdøren og have jeres billetter klar på print eller telefon.
Vi beder jer desuden spritte hænder, inden I køber i baren.
Vi gør ALT for at sikre hinanden på Bartof Station, så vi håber, at I trygt vil komme og støtte musikere og vores sted i denne for os særdeles vanskelige tid!
KONCERT & MAD
I forbindelse med denne koncert kan du vælge at spise hos os inden koncerten. Vi serverer i dag hjemmelavede, græske frikadeller, kartoffelsalat og en lækker salat.
Hvis du køber madbillet, skal du komme senest kl. 18.00. Vi tillader ikke spisning i salen under koncerten af hensyn til musikerne og hinanden. Køkkenet lukker helt og aldeles kl. 18.30, og jeres madbillet refunderes IKKE, hvis I ikke er dukket op inden.
Vi åbner kl. 17, og køkkenet åbner 17.30.
CARLOS SARDUY GROOVE MESSENGERS - Afro Cuban Jazz i verdensklasse!
Andre events fra arrangøren
Andre events fra samme kategori
Anbefalede events
Vil du se flere events?
Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke