Spring til hovedindhold

Cathrine Legardh Trio + Alexander Kraglund 'Regnets sång'

Cathrine Legardh Trio + Alexander Kraglund 'Regnets sång'

Fra DKK 230,00

Sted

Dato

08 feb 2025 kl. 15:00 - 17:00
Billetto Peace of Mind
Du kan trygt booke hos os: Billetto garanterer refundering via tilbagebetaling for aflyste events. Læs mere
Accepterede betalingsmetoder:

Beskrivelse

NORDISK JAZZHYLDEST MED EN SÆRLIG GÆST
Her er en unik mulighed for at høre jazzsangerinden, Cathrine Legardh og hendes nordiske trio med pianist Jacob Christoffersen og bassist Jesper Thorn. Denne dag kan de opleves sammen med en ganske særlig gæst, nemlig violinisten og mundharmonikaspilleren, Alexander Kraglund. Orkestret har nøje sammensat et meget stemningsfuldt og varieret musikprogram, hvor de hylder nogle af Sveriges (såvel som Legardhs) helt store musikhelte – her kan særligt nævnes Olle Adolphson og Monica Zetterlund men der vil også være musik af fx Evert Taube, Cornelis Wreswiijk og Georg Riedel. Legardh har med stor succes turneret i Skandinavien – for fulde huse på bl.a. Stadsteatret i Stockholm og Lilla Teatern i Helsinki. www.legardh.dk

’På klingende svensk og med en sanseligt varm vokal, gør hun sangene til sine egne samtidig med, at hun hylder sit svenske forbillede. Hun er tro overfor poesien og humoren og dramaet og traditionen, men også personlig, troværdig.’ ****IVAN ROD

’På et formfuldendt svensk og med en vokal, der passede fortræffeligt til denne særegne stilart, fortolkede Legardh på bedste vis og tro mod de originale værker nogle af Monica Zetterlunds bedste sange akkompagneret af de tre fremragende musikere. En fejende flot koncert sluttede med stående applaus.’ DAGBLADET STEVNS, T. Ebbesen

’Legardh synger med stil, autoritet og troværdighed. Og stor kunst er det da at annektere Monica Zetterlund-klassikeren »Sakta vi gå genom stan« og så bare gøre den til sin egen.’ *****BERLINGSKE, Kjeld Frandsen

’Hun fremførte på det smukkeste nummer efter nummer. Ind imellem sangene fortalte Legardh om Monica Zetterlund og hendes liv. Mest imponerende var nok den dybe ro, der var på det store torv. Kunne man have målt pulsen blandt lytteren, så ville den have været foruroligende lav. Det var total lytten og velbehagelighed.’ ÅRHUS JAZZ FEST, J. Gade

’Jublet ville aldrig ta slut när Cathrine Legardh & Co tackades av publiken på ett utsålt Victoriateatern’ Pierre.Falzon, Vivcoriateatern

Alexander Kraglund (f. 1985) dimitterede fra Rytmisk Musikkonservatorium i 2011 med violin som hovedfag. Med en sjælden musikalitet og et medrivende spil har han begejstret publikum i både ind- og udland. Hans dybe kendskab til den brasilianske musik er blevet omdrejningspunktet i et musikerskab, som i det hele taget favner bredt. Udover at have spillet med en lang række af Brasiliens ypperste instrumentalister, heriblandt Rogerio Souza, Celso de Almeida og Mauricio Carrilho har Alexander medvirket på over 50 udgivelser med navne som Lee Ritenour, Christian McBride, Jonas Johansen. Herudover har han samarbejdet med bl.a. Jakob Venndt, Jeppe Holst og med den brasilianske bassist Romulo Duarte, foruden guitaristen Jacob Fischer, med hvilken han i 2023 hyldede de to mestre Svend Asmussen og Toots Thielemans. Udover violin mestrer Alexander kromatisk mundharpe, bratsch, klaver mm.

Cathrine Legardh (f. 1973) dansk jazzvokalist og komponist med svensk/norsk familiebaggrund. Uddannet musiklærer men forlod lærergerningen i 2006. Har udgivet syv albums på det hæderkronede jazz-label Storyville Records, har turneret flittigt i ind og udland. Hun dyrker særligt den nordiske tone, både, når hun hylder det svenske jazzikon, Monica Zetterlund, såvel som den danske digter, Tove Ditlevsen. Herudover optræder hun i børnejazzorkestret NullerNix og har i den henseende udgivet to albums og en bog samt udarbejdet undervisningsmaterialer for musikforlaget Wilhelm Hansen. Legardh har været nomineret til Music Awards tre gange - både her til lands og i Island - ifm. sit samarbejde med komponist / saxofonist Sigurður Flosason. Senest blev det dansksprogede album ‘Stilhed & Storm’ (Storyville, juni 2023) nomineret til ’Jazz Album of the Year’ ved Icelandic Music Awards i marts 2024. www.legardh.dk

Jacob Christoffersen (f. 1967) dansk jazzmusiker; pianist og komponist. Han optræder som solist med eget orkester; JC Trio, såvel som 'sideman' i et utal af bandkonstellationer samt på over 100 indspilninger. Han blev i 2013 tildelt Ben Webster Prisen. Han har gennem tiden optrådt med bl.a.: Majbritte Ulrikkenholm, Hanne Boel, Søs Fenger, Sanne Salomonsen, Anne Dorte Michelsen og sidst men ikke mindst Shu-bi-dua – for hvilken han spillede keyboard i en dekade. I jazz-sammenhæng har han spillet med bl.a. Curtis Stigers, James Moody, Kenny Washington, Gregory Hutchinson, Jeff ’Tain’ Watts, Joey Baron, Billy Hart, Jimmy Cobb, John Abercrombie, Scott Colley, Till Brönner, DR Big Band, Alex Riel, Chris Minh Doky, Lars Møller, Kristian Jørgensen, Lennart Ginman, Hans Ulrik, Tomas Franck, Jesper Thilo, Bo Stief, Jesper Lundgaard, Jens Winther, Anders Bergcrantz, Peter Asplund samt som trofast pianist gennem mange år for jazzsangerinden, Sinne Eeg. www.jacobchristoffersen.com

Jesper Thorn (f. 1979) dansk kontrabassist og komponist. Han dimitterede fra Rytmekonservatoriet i København i 2011 og har desuden studeret i New York med bl.a. Ralph Alessi, Marc Helias, John Hébert og Eric McPherson. Han har fungeret som ’sideman’ for bl.a. Palle Mikkelborg, Lars Jansson, Alex Riel, Jørgen Leth og digteren, Søren Ulrik Thomsen. Han har modtaget flere legater og priser - vandt senest en DMA i kategorien Årets Jazzkomponist 2022. www.jesperthorn.com


Arrangør

Lokation

Svenska Gustafskyrkan, Folke Bernadottes Allé 4, 2100 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .

Cathrine Legardh Trio + Alexander Kraglund 'Regnets sång'

Find billetter

Genbesøg events

Nærliggende events

Events du ville elske

Events fra samme kategori


  • Arrangerer du events?

    Billetto er platformen for dig, der ønsker at sælge flere billetter og samtidig spare tid på billetadministration.