Caught in the Net - børn og unge og grooming på nettet / CPH:MEETINGS

25 mar 2020 kl. 17:00 - 19:40

Aveny-T, Frederiksberg Allé 102, 1820 Frederiksberg

Hvordan sikrer vi børn og unge mod seksuelle krænkelser på nettet?

Film: Caught in the Net - efterfulgt af paneldebat om børn og unge og grooming på nettet

Visning af filmen ‘Caught in the Net’, der gennem et kontroversielt eksperiment dokumenterer, hvor modbydelig en virkelighed, mange børn møder på internettet. Et tjekkisk filmhold hyrer tre kvindelige skuespillere til at spille 12-årige piger på nettet. På bare 10 dage får pigerne henvendelser fra mere end 2400 mænd, som alle har seksuelle hensigter. Gennem filmen får vi et indblik i den voldsomhed på nettet, som børn og unge risikerer at støde på blot ved at være der.

Efter filmen har vi paneldebat med blandt andre Facebook, politikere, eksperter m.fl. om hvordan vi bedre kan beskytte børn og unge på nettet. Skal der lovgives anderledes? Hvad gør internetplatformene for at beskytte børn, og kan de gøre endnu mere? Hvad kan forældre gøre for at beskytte deres børn på de sociale medier? Og har vi som forældre fejlet, når vores børn bliver groomet på nettet?

Med Martin Ruby (Facebook, head of public policy for Benelux og Norden), Kuno Sørensen (ekspert i overgreb mod børn, Red Barnet), Flemming Kjærside (Rigspolitiets National Cyber Crime Center), Pernille Ottesen (mor til et barn, der er blevet groomet på nettet), Jeppe Bruus (Retsordfører for Socialdemokraterne) og Johanne Jung-Melms (kandidatstuderende, som barn udsat for grooming på nettet). Moderator: Janni Pedersen.

–––––––––––

CPH:DOX 2020 

Marts 18 – 29 

Find mere information via vores hjemmeside: www.cphdox.dk