Cecilie Strange

17 dec 2020 kl. 19:30

Musikere og spillesteder er efterladt i en tilstand af granatchok! Afsavnet for at stå på scenen, for at sætte koncerter op og ikke mindst for at opleve livemusik er overvældende. Det har fået kræfterne bag RUST til at gå nye veje. Under overskriften "RUST Sleeps Around" rykker RUST ud af eget hus og over på seks lokale venues på Nørrebro. Her hyldes 65 upcoming og etablerede artister ved intime koncerter i november og december.

Koncerterne vil naturligvis blive afholdt i sikre rammer med siddende publikum, hvor alle COVID-19-retningslinjer overholdes.

Cecilie Strange 

Komponisten og saxofonisten Cecilie Strange har vist sig, at være én af de mest spændende og personlige stemmer på den danske jazzscene. Med to albums i eget navn, et hav af koncerter med musikere på top-niveau og en helt særlig tone i både spil og kompositioner, er Cecilie Strange garant for nordisk jazz, der trækker på en skandinavisk tradition og folkemusik. Hendes musik er svævende og luftig, med melodierne i centrum. Seneste album har titlen Blue og udkom på April Records i år. 

Peter Rosendal på piano, Thommy Andersson på bas og Jakob Høyer på trommer er alle med udover Cecilie Strange selv, når ensemblet byder indenfor på LiteraturHaus.

--------------------------------------

• Venue: LiteraturHaus

• Billetter: 95 kr.

• Aldersgrænse: 18 år

• Se vores fulde program på www.rust.dk

--------------------------------------  

RUST Sleeps Around præsenteres i samarbejde med Tuborg og støttes af Københavns Kommune.

Netværk

Nørrebro | Siden 1990

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke