Chancha Vía Circuito (AR)

18 okt 2019 kl. 21:00 - 23:59

Alice, Nørre Allé 7, 2200 København

Døre kl 20 / koncert kl 21

En af bannerførerne på den latinamerikanske elektroniske scene, Chancha Vía Circuito, gæster ALICE med sin dansable digitale cumbia. Forvent fængende elektroniske beats og boblende sampling, der sender tankerne mod Andesbjergenes folklore.

Argentina er det seneste årti i den grad blevet epicenter for den musikalske strømning, som kombinerer folklore fra de omkringliggende Andesbjerge med fængende elektroniske beats. En af de vigtigste skikkelser på scenen, som samtidig har fået omverdenens ører op for elektronisk cumbia, er producer og DJ Pedro Canales, som siden 2005 har rejst hele verden rundt med sit projekt Chancha Vía Circuito. 

Med sin dekonstruktion og sampling af traditionel latinamerikansk musik, står Pedro Canales i dag med sin digital cumbia for et helt personligt udtryk, som er blevet hyldet af bl.a. Pitchfork og New York Times. Store festivaler som MUTEK, Vive Latino og Roskilde Festival har flere gange haft Chancha Vía Circuito på plakaten, og dét til både publikums og anmeldernes store begejstring. Canales har udgivet på bl.a. ZZK Records, Wonderwheel and Crammed Discs og havde hittet “Quimey Neuquén” med på soundtracket til den hypede serie Breaking Bads i 2013.

Chancha Vía Circuito udgav sidste år sit femte studiealbum “Bienaventuranza” (dansk - lyksalighed), hvor folkemusik fra Andesbjergene med instrumenter som fløjte og charango, samt elementer af dancehall og global house pakkes ind i på én gang mystiske og indbydende elektroniske beats. Den dansevenlige plade er blevet til i samarbejde med innovative skikkelser på den latinamerikanske cumbiascene som Kaleema, Lido Pimienta og Mateo Kingman. Når Chancha Vía Circuito spiller på ALICE er det som trio med Federico Estevez på percussion og en sangerinde. 

Sagt om Chancha Vía Circuito 

“Aural magical realism” - Resident Advisor

“Chancha Vía Circuito [...] offers an intriguing mix of past and present.” - Pitchfork

In English:

For the last decade, Argentina has become the epicenter of a musical explosion that characteristically blends folk music from the surrounding Andes and electronic beats. The artist arguably responsible for its emergence on a global platform is one named Chancha Vía Circuito - a Buenos Aires native named Pedro Canale whose first album Rodante (2008) opened the floodgates by pushing the borders of Cumbia listeners weren’t even aware existed. He’s gone on to release other highly acclaimed albums such as Rio Arriba (2010), which Resident Advisor described as ‘aural magical realism’, and Amansara (2014), which catapulted him onto acclaimed international stages and received praises from Pitchfork to the New York Times. Chancha Vía Circuito just released “Bienaventuranza” (In English - bliss) - a smooth blend between Andean folklore and electronic beats. We’re looking forward to welcome them when they pay at ALICE with his trio.