Cirkusworkshop - Mantzius for BØRN

03 maj 2020 kl. 13:00 - 15:00

Mantzius For Børn, Johan Mantzius Vej 7a, 3460 Birkerød

Stur, stur nummer! Kom og vær cirkusartist for en dag. Alle kan være med. Vi laver sjove cirkusnumre sammen og prøver kræfter med akrobatik og jonglering. Vi får hjælp af to dygtige instruktører, Lukas og Elias, som begge er cirkusuddannede. Tag behageligt tøj på, og vær klar til at hjælpe hinanden.

Alder: Fra 3-12 år

Familiebilletter
En familiebillet koster 50 kr. (eks. gebyr). Man må komme op til 6 personer på en familiebillet, og der er som regel gratis saft, kaffe og hjemmebag i pausen. Vores arrangementer er altid for børn sammen med deres voksne, for når man er hos os laver man aktiviteter sammen.

Mantzius for Børn er drevet af frivillige forældre/bedsteforældre, så derfor...

Kage er tiptop!
Børnene bliver altid glade, hvis I har lyst til at bage en kage eller boller til pausen. Der er saftevand til børnene og kaffe/the, så mor, far eller bedsteforældre også hygger sig. Hvis du har lyst til at bage til dette arrangement, så skriv en mail til mantziusforboern@gmail.com.

Giv en hånd med oprydningen
Vi bliver også altid glade, hvis et par stykker har tid til at hjælpe med oprydningen, når arrangementet er slut. Det tager ca. 15 min., når vi er flere der hjælpes ad. Så på forhånd tusind tak for jeres hjælp!

Tak til Rudersdal Kommune