Cognacsmagning i København med Smagning.com

21 okt 2020 kl. 18:00 - 21:00

Mange steder er cognac synonymt med luksus og velbehag - måske den mest klassiske drik til kaffen efter en bedre middag. Men hvad er det der gør, at en spiritus, baseret på druer, i dén grad kan indtage verden som et luksusprodukt? Cognac må kun kaldes cognac hvis det er produceret i området af samme navn i Frankrig. Betyder det at cognac er finere end andre druebaserede spirituosa, for eksempel armagnac?

På denne cognac- og armagnacsmagning skal vi prøve cognac fra 2 forskellige huse: Merlet og Ferrand. Hvor Merlet anvender druer fra flere område i Cognac, producerer Ferrand cognac udelukkende af egne druer fra Grand Champagne området. Vi skal også prøve at smage den ældre "fætter" til cognac, nemlig Armagnac. Gelas Armagnac kommer fra det sydlige Frankrig, fra foden af Pyrenæerne. Denne aften skal vi både smage en lækker 20-årig udgave, og - bare fordi vi kan - en armagnac helt tilbage fra 1975.

Vi skal smage os gennem denne fremragende menu (forbehold for ændringer):

  • Pineau des Charentes – inden vi spiser skal vi forkæles med den mest klassiske apéritif fra Cognacområdet!
  • Merlet VSOP – viser tydeligt at cognac ikke behøver at være gammel for at smage godt!
  • Merlet XO – ...men den kan alligevel blive bedre med alderen!
  • Ferrand 1840 – fra den "uartige" dreng i klassen!
  • Ferrand Reserve 1er Cru – hvor vi også skal smage en ældre version!
  • Gelas Armagnac 20 ans – en helt igennem fantastisk armagnac!
  • Gelas Armagnac 1975 – et rigtig godt eksempel på at rigtig gammel armagnac er til at købe for penge!

Vi starter med lidt af Restaurant Romarins lækre mad, så vi ikke smager på tom mave. Drikkevarer efter eget valg til maden kan tilkøbes på stedet.

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke