Crepepapirblomster for fortsættere
Vi arbejder videre med crepepapirblomsterne, og lærer nye teknikker.
For at kunne følge med på kurset, skal du have prøvet kræfter med crepepapirblomster før, enten på mine begynderkurser, eller fx hvis du har arbejdet med DIY-pakker derhjemme.
Lav smukke og naturtro blomster af lækkert italiensk crepepapir. Med de teknikker der ligger på fortsætterkurset kan du lave blade og kronblade endnu mere naturtro.
Crepepapirblomster holder længe i dine vaser. Kan pakkes væk og tages frem igen. Og du har stadig blomster i huset, selv når der er blomsterallergikere i nærheden.
På kurset får du alle materialer du skal bruge til blomsterne, og låner værktøj. Du får skabeloner og vejledning til de blomster der demonstreres.
Desuden serveres en let frokost undervejs.
Tag din veninde/mor/søster med til en hyggelig lørdag i kreativitetens tegn. Eller forkæl dig selv og kom til i mit hyggelige værksted, sammen med andre blomsterinteresserede :-)
Kurset indeholder:
- Demonstration af nye teknikker, som kan give dig endnu mere naturtro blomster. Du vil efter kurset have en lille buket med hjem, i farver du selv vælger.
- Kurset indeholder alle materialer, og værktøjer. Du skal bare have dit gode humør og lysten til at prøve, med dig.
- Undervejs serveres en let frokost. (Giv besked inden, hvis du er glutenallergiker)
Kurset forestås af designer Tina Krøyer, underviser med 15 års erfaring. Det foregår i mit værksted i forbindelse med mit hjem, 18 km udenfor Aarhus, i en landsby. Der er plads til 8 deltagere på holdet.
Hvis du kommer med bus, er der mulighed for afhentning i Harlev, vest for Aarhus. Du skal give besked om dette i god tid.
Minimumsalder 13 år.
Crepepapirblomster for fortsættere
Andre events fra arrangøren
Andre events fra samme kategori
Anbefalede events
Vil du se flere events?
Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke