Culture Box at Alice: Astrid Engberg - udsolgt

03 dec 2020 kl. 20:00

Døre kl 19 / Koncert kl. 20

Culture Box på Alice: Astrid Engberg, som netop har udsendt det anmelderroste debutalbum ’Tulpa’, indtager scenen, og med sig har hun Anders Bo Eriksen og Sven Meinild. Hun bevæger sig flydende mellem genrer fra hele verden; alt fra gnawa til grooves, beats, jazz og elektroniske rarities mødes i et eklektisk mix.


Astrid Engberg er en passioneret producer, sangerinde, pladesamler og DJ. Hun er tidligere bosat i Paris, hvor hun var en aktiv del af den franske undergrundscene. Hendes stemme er derfor at finde på mere end 20 vinyl udgivelser verden over som vokal feature, men nu er hun tilbage i Danmark med egne produktioner og soloalbummet ’Tulpa’ der udkom i september 2020.

’Tulpa’ høster 5/6 hjerter i både Gaffa og Politiken, som førstnævnte bl.a. kalder albummet for ”overbevisende original brobygning” og ”et album af internationalt tilsnit. Langt større end lille Danmark” og understreger Astrids store, internationale potentiale. Bandcamp placerede med det samme ’Tulpa’ på listen over The Best Albums of Summer 2020. ’Tulpa’ er en længe ventet efterfølger til de tre EP’er ‘Life Goes On’, ‘Poetry is Gone’ og ‘Modern Blues’ og er Astrid Engbergs første fuldlængde album. Albummet er udgivet på det danske pladeselskab Creak Inc., der specialiserer sig i genrebrydende, dansk musik.

Astrid Engbergs soniske landskaber emmer af hendes skandinaviske rødder tilført

kalejdoskopiske nuancer fra hendes rejser til verdens kroge – Vestafrika såvel som Paris. Astrids fortryllende stemme udtrykker både en oprigtig følsomhed og dyb styrke.

Med sig på scenen har hun Anders Bo Eriksen på tuba, maskiner og effekter samt Sven Dam Meinild på Saxofon og effekter.

Sagt om Astrid Engberg

Bandcamp, 25.09.2020

“The thrill of rediscovery permeates the music as well, as Engberg (joined by a bevy of live musicians and orchestra members) weave a vast, strong web of contemporary soul, neoclassical music, improvised jazz, Scandinavian folk balladry, and even hip-hop.”


Gaffa, 04.10.2020

”Den unge danske komponist, musiker, jazzvokalist, noir-soul-sangerinde og producer og dj fremstår, trods sin unge alder, overraskende stilsikker og –bevidst. Som var hun Danmarks svar på Lauryn Hill.”


Politiken 19.10.2010

”Et ualmindelig helstøbt debutalbum”

”Opturen kulminerer på ’Wave’ der lyder som et harmonikasammenstød mellem et Robynmegahit, vestafrikansk danseskole og saxofonist Mads Egetofts kompromisløse konceptplade ’Doom’, hvor 10 blæsere af forskellig beskaffenhed går i struben på hinanden i et virvar af hypnotiserende melodier.”

”Udtrykket emmer af lige netop den energi, man finder i den grænsesøgende fri improvisation og i avantgardemusikken, her optaget og udsmykket yderligere, uden at de på nogen måde tager nerven fra værket.”


In English

Astrid Engberg is a passionate producer, singer, record collector and DJ. From gnawa to grooves and beats through to jazz and electronic rarities, she navigates smoothly between global genres in an eclectic mix. Formerly based in Paris, her voice can be found on well over 20 different vinyl releases. Now residing in Copenhagen she just released her first critically acclaimed solo album ’Tulpa’ on Creak Inc.

Astrid Engberg’s sonic landscapes oozes inspiration from her Scandinavian roots and travels to all corners of the globe including West Africa and Paris. Astrid’s enchanting voice expresses sensitivity as well as deep strength.

Also on stage is tubaist Anders Bo Eriksen and Sven Dam Meinild who is a saxofonist.

Opened on the 1st of February 2018, ALICE is Copenhagen’s powerhouse for adventurous music. ALICE is presenting a bold and high quality program of global roots, jazz/improv, electronic music, sonic experiments and much more, shedding light on musical roots and legendary artists as well as exciting new breakthroughs from all over the world.

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke