Musikere og spillesteder er efterladt i en tilstand af granatchok! Afsavnet for at stå på scenen, for at sætte koncerter op og ikke mindst for at opleve livemusik er overvældende. Det har fået kræfterne bag RUST til at gå nye veje. Under overskriften "RUST Sleeps Around" rykker RUST ud af eget hus og over på seks lokale venues på Nørrebro. Her hyldes 65 upcoming og etablerede artister ved intime koncerter i november og december.

Koncerterne vil naturligvis blive afholdt i sikre rammer med siddende publikum, hvor alle COVID-19-retningslinjer overholdes.

D/TROIT

Mange koncerter er blevet spillet, parforhold forlist og vinylskiver slidt tynde før drengene fra D/troit kunne debutere med ep’en Do The Right Thing i 2015.D/troit opstod i 2013 hvor Toke, Klaus, Stefan, Mads og Jackie besluttede at de, trods deres noget blege kulør, vel nok kunne lave et soulband. De fem drenge havde været venner i en del år - Ja, nogle endda siden de i teenageårene spillede punkrock og hang ud i Ungdomshuset på Jagtvej. Røverhistorierne var fortalt mere end én gang - så hvorfor ikke forfølge den store drengedrøm sammen, og lave det hæsblæsende soul band?
D/troit er en eksplosiv blanding af soul, funk og kærlighed, som i særdeleshed har manglet i Danmark.

--------------------------------------

• Venue: RUST

• Billetter: 95kr. 

• Aldersgrænse: 18 år

• Se vores fulde program på www.rust.dk

--------------------------------------  

RUST Sleeps Around præsenteres i samarbejde med Tuborg og støttes af Københavns Kommune.

Nørrebro | Siden 1990

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke