De klassiske stående stillinger - Yoga i Børkop

25 nov 2018 kl. 15:00 - 17:00

Shape Fitness og Motion , Industrivej 36, 7080 Børkop


Tema Søndag: De klassiske stående stillinger - Yoga i Børkop

Tema søndag - yoga i Børkop, er en to timers hatha flow, hvor du får tid og mulighed for, at fordybe dig i din yoga praksis. For hver gang vil der være et overordnet fokusområde, som for eksempel hofte åbner. For alle disse tema søndagen vil det altid være med henblik på at skabe plads og bevæglighed i rygsøjlen. Uanset temaet vil du få arbejdet med hele din krop, så din praksis bliver en afbalanceret og en sikker praksis.

Denne søndag bliver back to basis, der vil blive arbejdet med de klassiske stående stillinger, som du vil møde på de fleste yoga klasser. Du vil få en bedre forståelse af, hvad der sker i stillingerne og finde en sikker alignment for dig i stillingerne. Der vil være stor fokus på, at aktivere rod- og mavelåse for, at stabilisere lænden i stillingerne.

Stillingerne vil blive delt op i kategorierne; Balance, Twist, Foroverbøjninger og Hofteåbenere.

Hvornår: Søndag d. 25. november 2018 KL. 15.00-17.00

Sted: SHAPE fitness & motion - Industrivej 36 - 7080 Børkop

Pris: Kr. 200,-

Medbring: Gerne et par varme sokker og en trøje eller tæppe til afspændingen. Det vil være muligt at låne en yogamåtte, hvis du ikke har din egen.

Der er et begrænset antal pladser på workshoppen, så det er “først til mølle”.


Lidt om mig, din yogalærer på eventet:

Dagbjörts undervisning er sprudlende og hun har en legende tilgang til yogaen. Der er altid omsorg og overblik, når hendes milde smilende væsen byder dig indenfor til undervisning.

Hun guider dig sikkert gennem klassen med en oplevelse af, at du er i trygge hænder. Der er fokus på rolig styrkeopbyggende øvelser og dybe stræk.

Til daglig underviser Dagbjört på Hélt yoga studie på Frederiksberg og Doyoga på St. Kongesgade i København K.

Tema - Stående Stillinger

DKK 200,00 + DKK 19,99 gebyr