De små spiser præsenterer: Trækfuglene

12 sep 2018 kl. 17:30 - 19:00

Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17, 2700 Brønshøj


Børnevenlig mad og nærende verdensmusik for børn!

Trækfuglene flyver hvert år fra Norden til Afrika og tilbage igen. De flyver derhen, hvor der er mad og liv. De tre musikere musikere Katrine Suwalski, Simon Winsé og Ayi Solomon elsker at flyve ud i musikkens univers og tager denne aften børnene med på en musikalsk rejse. På rejsen oplever børnene naturens kræfter og møder jægeren, der måtte lave sin sin bue om til et instrument.


Trioen henter inspiration i traditionel musik fra Vestafrika, nordisk musik, blues og jazz. Simon spiller bambusfløjte og strengeinstrumentet N'Goni, Katrine spiller saxofon og tværfløjte, Solomon spiller på Calabasser og djembe og alle tre synger. Musikken er åben og lyrisk og med god plads til improvisation og publikums aktive medvirken.

Katrine Suwalski er jazzsaxofonist og leder af orkestret Another World. Hun har udgivet syv CD er i eget navn, heriblandt børne CD ’en Trommetroldens Sange. Hendes musik er nu også ved at blive anerkendt i Afrika, hvor hun har turneret flere gange.

Simon Winse kommer fra Burkina Faso, men bor i Paris, hvor han leder sin egen gruppe. Han spiller på det traditionelle strengeinstrument N’goni (i kora familien) og på bambusfløjte ”Flute Peul”. Han har netop udsendt en CD med egen musik: Dangada.

Ayi Solomon er opvokset i Ghana, men har boet i Danmark i de sidste 30 år, hvor han har etableret sig som en af de mest travle jazz- og worldmusikere herhjemme. Han kendes fra samarbejde med Palle Mikkelborg, New Jungle Orchestra og mange andre.

Mest for 3-9 år men alle er velkomne.

Program

Kl. 17.30: Den børnevenlige mad står klar
Kl. 18.00: Koncerten begynder

Standardbillet

Salg lukket


Medl. af 2700Familieklub

Salg lukket


Under 1 år

Salg lukket