spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Events du har kigget på
Indlæser.....
 
 
Andre events fra arrangøren
Indlæser.....
 
 
Andre events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Anbefalede events
Indlæser.....
 
 

De Underjordiske - EKSTRAKONCERT

Afholdt event

De Underjordiske - EKSTRAKONCERT

Fra DKK 160,00

Sted

Dato

07 nov 2020 kl. 19:00 - 23:59

Beskrivelse

Den 6. og 7. november indtager et Danmarks mest medrivende livebands Kransalen i Pumpehuset, når De Underjordiske serverer deres fænomenale dansksprogede rock’n’roll tilsat psykedelia og 80'ernes pop-håndværk. 

De Underjordiske har med et utal af koncerter opbygget et solidt renommé som et af landets fremmeste livebands. Anmelderroste optrædener på bl.a. Skanderborg og Roskilde Festival medførte i 2016 en nominering til Danish Music Awards som årets danske livenavn. Kort sagt er bandet en naturkraft på scenen. Deres optræden bruser frem og trækker sig tilbage som et mægtigt ocean. Ét øjeblik er der næsten stille. Sakrale, sagte guitarmelodier akkompagnerer akkurat den danske, følelsesbetonede lyrik. Indtil flammerne buldrer frem med ubarmhjertig intensitet. Ivrige numre, der kæler for popøret, smelter sammen med storladne rockmelodier, der bygger op og griber fat i kærlighed og spiritualitet. Det er en ufravigelig koncertoplevelse, der både udfordrer og forkæler. En oplevelse, der føles som et sammenspillet naturfænomen, hvor vellyd, attitude og indtryk når et overjordisk niveau.

Gruppen brød igennem i 2015 med debuten 'Ind I Flammerne’, som i april 2018 blev efterfulgt af albummet ’Flænger I Luften’. Derpå nedjusterede kvintetten den svulstige psykedeliske grundtone, der definerede bandets første plade med sange, som elegant tør tage sig tid til at udfordre, afdække og inspirere.

Et element, som dog går igen på 2018-pladen, er gruppens søgen efter det spirituelle. Inspirationerne til ”Flænger i Luften” er dog også hentet fra både kommunistiske megamonumenter på Balkan, Regnar Lodbrogs saga og Talks Talks udødelige klassiker ‘Spirit of Eden’. Albumtitlen ‘Flænger I Luften’ er inspireret af Philip Pullmans trilogi ‘His Dark Materials’, hvor tusindvis af universer eksisterer parallelt, og hvor der kan skæres huller mellem universerne. Flænger i luften skal i De Underjordiskes univers forstås som revner i det tynde tapet, der udgør ens opfattelse og forståelse af virkeligheden. Med Kures tekster som omdrejningspunkt, rummer albummet således et væld af udtryk, hvor tålmodige slowburners som singlen ‘Flænger I Luften’ står side om side med sprængfarlige guitarsalver på ‘Saskorus’ og mægtige stadionhymner som ’Sommerfrost’ og P6-hittet ‘Piskesmæld’

På grund af den nuværende coronasituation, bliver denne koncert afviklet for siddende publikum. Vi har indrettet Pumpehuset i en corona-venlig udgave, hvor vi forener energien fra et spillested med hyggen fra en tysk bierstube. Det betyder borde/bænke-opsætning i den store sal, så det er muligt både at hygge og høre koncert med vennerne samtidig. Indretningen og rammerne for koncerterne er udarbejdet i tæt samarbejde med myndighederne for at gøre koncerterne sikre og trygge for alle.

Særligt tilbud til Pumpehusets gæster

Fuldend din koncertoplevelse med en overnatning på Hotel Kong Arthur efter koncerten og start dagen derpå med Ny Nordisk morgenbuffet, som er bæredygtig og økologisk. Læs mere og BOOK HER

(foto: Søren Chr Bech)

Arrangør

Pumpehuset ligger i hjertet af København og præsenterer, på husets tre scener Kransalen, Sort Sal og Byhaven, en bred vifte af koncerter året rundt. Pumpehusets musikprogram dækker alle de forskellige vinkler på den moderne, urbane kultur.

Lokation

Pumpehuset Pumpehuset, studiestræde 52, 1554 København V

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .