DEBAT: Hvordan bor vi i fremtiden?

23 aug 2018 kl. 17:00 - 18:30

DAC i BLOX /DAC in BLOX, Bryghuspladsen 10, 1473 København K


Kommer vores hjem i fremtiden til at have gulerødder på taget og græs som isolering? Bliver miniaturelejligheder og økonomisk fritid en større del af nybyggeriet? Deltag i debatten på Dansk Arkitektur Center (DAC) om fremtidens bolig, hvis du er nysgerrig på, hvad fremtiden bringer eller gerne vil have indflydelse på, hvad der skal bygges i fremtiden.

I selskab med blandt andre Space 10, Nikoline Dyrup (Spacon & X), Mads Boserup Lauritsen (Tagtomat) og Morten Marott Larsen (Ejendomsforeningen) kan du være med til at skrue helt op for debatten om fremtidens bolig. Debatten indledes med et indblik i fremtidens boligtendenser ved inspirationskilden til DACs store åbningsudstilling ’Welcome Home’: Boligforsker Claus Bech Danielsen. Bagefter kan du være med til at diskutere, hvordan vi vil, skal og bør bo i fremtiden.

Som ekstra krydderi til fremtidstankerne byder maddesigneren Augusta Sørensen fra MADKAS på skøre og innovative smagsprøver af fremtiden, som bestemt vil udfordre både øje og tunge.

Med i prisen får du:

  • Talk ved Claus Bech Danielsen, forsker ved SBi
  • Debat med fremtidspassionerede sjæle
  • Fremtidsbaserede aftensnacks og drikke fra MADKAS
  • Gratis entré til DACs store åbningsudstilling ”Welcome Home”
  • Adgang til hele DAC i BLOX

Arrangementet afholdes i samarbejdet med Grundejernes Investeringsfond

DEBAT - hvordan bor vi i fremtiden?

Salg lukket


Sprout årskort

Salg lukket


Eventbillet med årskort

Salg lukket