spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Demokrati og menneskerettigheder for Danmarks etniske minoriteter

Afholdt event

Demokrati og menneskerettigheder for Danmarks etniske minoriteter

Fra Gratis

Sted

Dato

13 jan 2020 kl. 09:15 - 16:15

Beskrivelse

KONFERENCE OM DEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDER FOR ETNISKE MINORITETER

TID: 13. januar 2020, kl. 10 - 16.15
STED: Fællessalen, Christiansborg

   SOS Racisme afholder en konference på Christiansborg om demokrati og menneskerettigheder for personer med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark. Sikandar Siddique, MF for Alternativet, er vært. Konferencen handler om etniske minoriteters begrænsede muligheder for at deltage i det danske demokrati og om deres retsstilling i forhold til menneskerettighederne.
I Danmark bor der næsten 450.000 udenlandske statsborgere over 18 år, der ikke har stemmeret til folketingsvalg. Knap 10% af alle voksne har altså ikke nogen indflydelse på, hvem der skal vedtage de danske love.
Danmark har altid set sig selv som forkæmper for menneskerettighederne. Den tid er forbi. Nu går Danmark helt ud til kanten af menneskerettighederne og løber risikoen for at tabe sager internationalt.
SOS Racisme har inviteret en række eksperter til at holde oplæg om menneskerettigheder og demokrati. Desuden giver flygtninge og indvandrere et indblik i, hvordan de oplever de love, der er vedtaget.

Konferencen er gratis. Der serveres morgenmad, kaffe/te for- og eftermiddag, sandwich til frokost, vand, frugt mm. 

Billetterne er udsolgt. Billetten skal fremvises elektronisk eller fysisk på Christiansborg. Hvis man forhindres i at komme, bedes man skrive til anne@sosracisme.dk.

Husk at komme i god tid, da alle skal sikkerhedstjekkes.
 

Program:

09.15-10.00 Sikkerhedstjek og ankomst, morgenmad, meet & greet

10.00-10.10 Velkomst:
Sikandar Siddique, MF, vært og udlændinge-, integrations- og indfødsretsordfører for Alternativet, og Jette Møller, landsformand for SOS Racisme

10.10-11.15 Menneskerettigheder generelt og fratagelse af statsborgerskab:

Advokat Niels-Erik Hansen:
Overblik: Menneskerettighederne for etniske minoriteter og udlændinge i Danmark

Professor Eva Smith:
Administrativ fratagelse af dansk indfødsret fra ”fremmedkrigere” og deres børn.

Hawar Azizi, afvist statsløs FN-flygtning:
Om mig selv og min families historie
Kijoli Sofie Funder Yurary, akademisk medarbejder i LGBT Asylum, læser Hawars tekst op

Q & A

11.15 – 11.30 Kaffepause

11.30-12.30 Demokrati og statsborgerskab:

Rapper Al Agami, statsløs FN-flygtning:
Statsløs og uden for demokratiet

Amila Ibrisagic, gymnasieelev:
Andenrangsborger: Født og opvokset i Danmark med dansk som modersmål, men behandles som udlænding

Kristian Kriegbaum Jensen, postdoc ved Institut for Politik og Samfund på AUU:
Hvad er rimelige krav til statsborgerskab i et demokratisk perspektiv?

Q & A

Debat:

Hvad kunne demokratiet vinde ved at gøre indvandreres adgang til statsborgerskab lettere?

12.30-13.05 Frokost

13.05-13.45 ”Ghetto”pakken:

Walid Zaabalawi, beboer, Vollsmose, aktiv i Almen Modstand:
”Ghetto”pakkens konsekvenser for beboerne

Advokat Eddie Khawaja:
“Ghetto”pakken: Hvad indebærer den fra et juridisk perspektiv?

Q & A

13.45-14.45 Paradigmeskiftet:

Afdelingschef Eva Singer, Dansk Flygtningehjælp, Asyl og Repatriering:
Paradigmeskiftet: Fokus flyttet fra integration til hjemsendelse

Leo Nasser, talsperson i LGBT Asylum:
Midlertidighedens konsekvenser for LGBT+-personer

Mohamad Alnabhan, studerende:
At uddanne sig eller arbejde med risiko for at blive sendt tilbage

Direktør Natasha Al-Hariri, DFUNK:
Hvordan påvirker paradigmeskiftet og andre stramninger de unge?

Q & A

14.45-15.35 Udvisning og udsendelse:

Oplæg fra to afviste asylansøgere på Kærshovedgård

Advokat Tyge Trier, ekspert i Menneskeret:
Udvisning og udsendelse til lande i krig, hvornår er det i strid med menneskeretten?

Q & A

15.35-16.10 Debat:
Hvad kan der gøres for at dansk lovgivning overholder menneskerettighederne også for udlændinge og etniske minoriteter? Hvad kan politikerne gøre? Hvad kan vi gøre?

16.10-16.15 Tak for i dag!

OPLÆGSHOLDERE:

Niels-Erik Hansen er advokat, ekspert i menneskeret og udlændingelovgivning, frivillig rådgiver i Trampolinhuset, Foreningen for Udlændingeretsadvokater, tilknyttet Center for Refugee Studies ved York University Toronto, SDU, KU og Harvard Law School, tidl. centerleder for Dokumentations- og RådgivningsCentret om Racediskrimination (DRC), tidl. ansat i Center for Menneskerettigheder og Nævnet for Etnisk Ligestilling.

Eva Smith er professor i straffeproces ved Københavns Universitet og har været det i en årrække. Desuden har hun i 23 år været Danmarks repræsentant i Europarådets komité ECRI (European Commission Against Racism and Intolerance), og formand for komiteen i to perioder. Var i 16 år formand for Det Kriminalpræventive Råd. 

Kristian Kriegbaum Jensen er postdoc ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet. Han forsker i indvandrings- og integrationspolitik med særligt fokus på Skandinavien, kravene til statsborgerskab samt folkeskolen rolle i integrationsprocesser. Han arbejder i øjeblikket på et dansk-svensk forskningsprojekt om folkeskolen og unge andengenerationsindvandrere finansieret af Rockwool Fonden samt et nystartet projekt, som undersøger effekterne af integrationskrav finansieret af Det Frie Forskningsråd.

Eddie Khawaja er advokat og partner i Advokatfirmaet Homann, Jacobsen og Khawaja I/S, og har været ansat på Institut for Menneskerettigheder og i Justitsministeriet og været offentlig anklager hos Københavns Politi, statsadvokaturen og Rigsadvokaten. Han har ekspertise inden for nationale og internationale straffesager, menneskeret og udlændingeret.

Eva Singer er siden 2011 direktør for Asylafdelingen i Dansk Flygtningehjælp. Hun er uddannet jurist og har arbejdet i 30 år med menneskerettigheder og beskyttelse af flygtninges rettigheder. Hendes erfaring spænder fra FN’s Menneskerettighedscenter i Geneve, UNHCR i Philippinerne og Sverige, Udlændingestyrelsens asylafdeling i Sandholm.

Natasha Al-Hariri er direktør i DFUNK: Dansk Flygtningehjælps Ungdom. Hun er jurist med speciale i udlændingeret og menneskerettigheder. Var tidligere ansat som community organiser i Medborgerne. Bestyrelsesmedlem i Refugees Welcome. Tidl. forkvinde for Nydansk Ungdomsråd og medlem af Rådet for Etniske Minoriteter.

Tyge Trier er advokat med eget advokatfirma og speciale i menneskeret, medieret, strafferet og udlændingeret herunder både sager i Danmark og internationalt. Han er ekstern lektor i menneskeret og folkeret ved Københavns Universitet. Har desuden arbejdet for DANIDA, UNESCO og Internationalt Røde Kors.

MODERATOR:

Yanaba Mompremier Rymark Sankoh er sekretariatsleder i LGBT Asylum og cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser. LGBT Asylum arbejder for at forbedre vilkår og rettigheder for LGBT+ personer, der søger asyl eller har fået asyl i Danmark, ved bl.a. at assistere og rådgive gennem asyl- og integrationsprocessen, og tilbyde et socialt netværk.


Facebook-event: https://www.facebook.com/events/574521726710312/

Kontakt: Anne Nielsen anne@sosracisme.dk - tlf. 4233 1968

Konferencen støttes af Kulturministeriets pulje til almennyttige kulturelle projekter.



  

Arrangør

Lokation

Fællessalen, Christiansborg, 1240 København K

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .