Den holistiske vej for dit dyr

18 feb 2020 kl. 19:00 - 22:00

Kultur- og Sundhedscenter InSide, Dalvej 1, 8450 Hammel

Det er vores allerstørste ønske at gøre en forskel for dyrene og deres mennesker. Der er en synergi i hvordan mennesker har det og hvordan vores dyr har det. Dyrene er deres menneskers spejl. Vi har en tendens til at skabe de samme problemer for vores dyr, som vi skaber for os selv. De ubalancer og sygdomme som mennesker rammes af, afspejler det vores dyr rammes af. Mennesker gør det bedste for deres dyr, med den viden de har på det pågældende tidspunkt de gør det på. Vi skal alle være i stand til at ændre vores måde at gøre tingene på. At gå den holistiske vej er en stor, lærerig og spændende ny vej.

Det er vores ydmyge ønske at få lov at følge jer på vej.

Holistisk behandling
Ordet holisme stammer fra det græske ord holos, som betyder hel. Det er en filosofisk eller videnskabsteoretisk retning, der lægger vægt på at betragte fænomener som helheder, snarere end som sammensatte enkeltdele. Holisme siger at helheden er mere end summen af delene.

Holistisk tilgang, eller holistisk behandling betyder, at man betragter hele organismen i et udrednings- og behandlingsforløb for at finde årsagen til sygdom.

Det hele dyr/menneske eller den hele organisme består af mere end blot hvad øjet ser, eller hvad der kan måles og vejes. Når dyrlægen eller lægen skal udrede en patient, består størstedelen af arbejdet i at man udtager prøver, blod, væv, tager blodtryk og selvfølgelig fysisk undersøger kroppen. Og ud fra svarene af disse, stilles en diagnose, og på det grundlag kan der igangsættes en medicinsk behandling, eller foretages kirurgiske indgreb.

Alle levende væsener består af mere end bare den fysiske krop! Der er NOGET der holder kroppen i live, eller gør den levende. Noget man ikke kan se, men måske noget man fornemmer. Et eksempel er at kroppen viser tegn på smerter, eller uro, eller at appetitten ikke er som den plejer. Træthed, ulyst og måske ligefrem tegn på depression. Men der kan ikke måles noget galt. Er man så rask eller hypokonder? eller fortæller kroppen at noget er på vej ned i den fysiske del af kroppen, men lige nu ligger det i ”energikroppen”? Og hvad nu hvis man kan behandle på de ubalancer der ligger i ”energikroppen” inden de manifesterer sig i den fysiske krop?

Charlotte Eicke
Jeg er uddannet Antroposofisk Homøopat ved Allergica A/S i Silkeborg, hvor jeg har været ansat som Homøopatisk Rådgiver i 19 år. Jeg har løbende videreuddannet mig indenfor specialet. Jeg har undervist i Antroposofisk Homøopati til Alternative behandlere både i den humane og veterinære del.

Klinik for folk og kræ, e-mail: charlotte.eicke@live.dk, mobil: 23 71 99 65.

Berit Højgaard
Siden 2005 har jeg professionelt bevæget mig indenfor hundeverden med træning, adfærd, kropsterapi omhandlende kranio sakral terapi, zoneterapi, akupressur, massage, healing og antroposofisk homøopatisk vejleder. Endvidere beskæftiger jeg mig med dyrekommunikation; at være dyrets talerør.

Siden 2007 har jeg professionelt bevæget mig indenfor den spirituelle verden hvor jeg med tiden har udfærdiget mig som healer, clairvoyant, spirituel medium, biodynamisk kranio sakral terapeut og antroposofisk homøopatisk vejleder.

www.berithojgaard.dk, e-mail: berit.hojgaard@gmail.com, mobil: 60 63 23 24.

Du kan sikre dig plads ved at købe billetten via Billetto. Pris 150,- + gebyr ved køb online eller 200,- i døren. Denne aften er der plads til 50 personer, så sikre din plads ved at købe billetten online.

Foredraget afholdes i lokale 5. Vel mødt til en spændende aften.