spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Den levende folkemusik i Danmark Konference

Afholdt event

Den levende folkemusik i Danmark Konference

Fra DKK 0,00

Sted

Dato

12 mar 2018 kl. 15:30 - 21:00

Beskrivelse

Lige nu boomer den danske folkemusikscene. En ny generation af unge musikere har taget den danske folkemusik til sig og er med til at revitalisere og fornye scenen. Det går med andre ord rigtig godt! Det vil vi gerne støtte op om og det håber vi også at i vil.

Vi opfordrer derfor alle folkemusikkens aktører og folk der har interesse for folkemusik i Danmark til at deltage.

Med konferencen ønsker vi at inspirere og skabe debat og bevidsthed om de danske folkemusiktraditioner, og hvad de kan bruges til i dag. Desuden er målet at få nedsat en arbejdsgruppe på tværs af områdets mange aktører, der kan hjælpe med at få folkemusikken på landkortet.

Helt konkret er formålet også at skrive en indføring i Unesco og Det Kgl. Biblioteks fortegnelse over levende kultur i Danmark, der skal give et overblik over dansk immateriel kulturarv.

Fortegnelsen indeholder lige nu ikke noget om de danske folkemusiktraditioner, og det skal vi have gjort noget ved. Det er netop derfor at jeres deltagelse kan gøre en forskel.

Tilmelding senest d. 6. marts kl. 12



Konferencier: Kristian Leth

Program

15:30 Dørene åbnes. Kaffe, mingling og musik.
16:00 Velkomst
16:30 Levende kultur - om fortegnelse over immateriel kulturarv i Danmark - v. Maria Lanng fra Dansk Folkemindesamling
16:50 “From kitchen to Concert Hall” - v. Tom Sherlock
17:40 Pause - m. mad
18:00 Minikoncert med Svøbsk
18:20 Artist talk med Svøbsk
18:30 Hvordan bruges traditionerne i dag? Debat med Maren fra Svøbsk, Morten Alfred Høirup, Michael Marino
19:30 Nedsættelse af arbejdsgruppe
20:00 Afrunding med minibal, øl og snak.

Konferencen afholdes af Tempi og Statens Kunstfond i samarbejde med spillestedet Posten og Det Kgl. Bibliotek.

Følg eventet på Facebook og få nyheder og opdateringer

Kontakt:

Mikkel@Tempi.nu

533 009 58



Detaljer om konferencen

Konferencier

Kristian Leth:

Kristian Leth er musiker, forfatter, radiovært og musikformidler. Han er bla. kendt som sanger i bandet The William Blakes og som vært på radioprogrammet Album.

https://kristianleth.com/solo/


Oplægsholdere

Tom Sherlock:

Tom Sherlock er en central aktør på den irske folkemusikscene. Som manager repræsenterer han blandt andre den fremadstormende danske folk-trio Dreamers Circus. Som promoter har han lavet store events med Riverdance, The Dubliners, The Chieftains og mange andre.

Maria Lanng:

Maria Lanng er ansat ved Det Kgl. Bibliotek for at udforme en fortegnelse over den levende kulturarv i Danmark. Til konferencen vil hun fortælle mere om hvad fortegnelsen kan bruges til og hvordan vi kan bidrage til den.


Musik

Svøbsk:

Orkestret Svøbsk står for musikken til konferencen. De har rødder i de danske spillemandstraditioner, men er også med til at forny dem - både i deres egne kompositioner og i samarbejdet med Michael Møller i projektet Michael Møller & Foreign Lands.

http://www.svobsk.dk/


Paneldeltagere

Michael Falk Marino:

Michael Falk Marino er spillestedsleder af Huset i Hasserisgade i Aalborg. Spillestedet har især haft fokus på traditionsmusik som folkemusik, worldmusik og jazz.

http://huset.dk/

Maren Hallberg:

Maren er folkemusiker og uddannet på folkemusiklinjen på det Fynske Musikkonservatorium i tangentharmonika. Hun spiller blandt med i bandene Svøbsk og Michael Møller & Foreign Lands.

Morten Alfred Høirup:

Morten Alfred er folkemusiker og musikjournalist. Han har modtaget adskillige priser for sin utrættelige indsats på den danske folkemusikscene. Derudover har han bl.a. været radiovært på programmerne Folk Nyt på DR og Katten i Sækken på Radio Folk.

https://radiofolk.dk/katten-i-saekkenthe-cat-in-the-bag/


Tempi:

Tempi er en musikorganisation, der arbejder for at fremme og udbrede musik fra det brede felt af genrer, der arbejder med musikalske rødder og traditioner fra hele verden. Herunder den danske folkemusik.

Se mere på http://tempi.nu

Arrangør

Tempi.

Lokation

Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .