spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Events du har kigget på
Indlæser.....
 
 
Andre events fra arrangøren
Indlæser.....
 
 
Andre events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Anbefalede events
Indlæser.....
 
 

Den Levende Kunstklub 2020

Event aflyst

Den Levende Kunstklub 2020

Fra DKK 750,00

Sted

Dato

06 maj 2020 kl. 18:00 - 09 jun 2020 kl. 20:00

Beskrivelse

Den Levende Kunstklub 2020

Aarhus Jazz Orchestra, Bora Bora - Dans og Visuelt Teater, Århus Stiftstidende Fordele, Teatret Svalegangen og LiteratureXchange kan hermed præsentere programmet for Den Levende Kunstklub 2020. Den Levende Kunstklub er for dig, som elsker kunst, kultur og mødet med andre mennesker. Klubben mødes fem gange i løbet af forår og sommer 2020 for sammen at opleve en bred pallette af kunst- og kulturarrangementer i Aarhus. Ved hvert arrangement gives der en kort introduktion til det du skal opleve, ledsaget af et glas vin. Det er både muligt at købe medlemsskab for én person eller for en person med ledsager (som gerne må være forskellig for hvert arrangement). 

Den Levende Kunstklub er et bud på det moderne forsamlingshus, hvor mennesker i fællesskab kan forundres, begejstres eller blive provokeret. På tværs af kunstarter får du store oplevelser, og via uformel samtale og samvær inviteres du til at dele dem med andre.

Som medlem af Den Levende Kunstklub får du i forår og sommer 2020 mulighed for at opleve fem unikke kulturarrangementer. Læs mere om dine kommende oplevelser herunder.



KONCERT // Aarhus Jazz Orchestra

The Seasons feat. Claus Waidtløw
Tirsdag d. 4. februar 2020

Mange komponister har gennem tiden ladet sig inspirere af naturen, men ikke indenfor den rytmiske musikverden. Det råder komponisten Claus Waidtløw bod på, når han i februar præsenterer et helt nyt værk komponeret specielt til Aarhus Jazz Orchestra og orkesterets dygtige solister. Yderligere medvirker den internationalt anerkendte trommeslager Jorge Rossy, som bl.a. har været fast trommeslager for Joshua Redman, Brad Mehldau, Lee Konitz og Chick Corea

Aarhus Jazz Orchestra er et professionelt bigband, som spiller ca. 80 koncerter om året for publikum i alle aldre. Repertoiret spænder vidt fra koncerter for og med børn, til højprofilerede, kunstneriske udviklingsprojekter. Aarhus Jazz Orchestra er det eneste rytmiske basisensemble i Danmark og er støttet af Aarhus Kommune og Statens Kunstfond.



DANSEFORESTILLING // Bora Bora - Dans og Visuelt Teater

Some Hope For The Bastards (Frédérick Gravel, Canada)
Torsdag d. 12. marts 2020

Et råt og højoktant dansebrag med bidende danseduetter og kraftfulde gruppekoreografier af den anmelderroste canadiske koreograf og musiker Frédérick Gravel. Some Hope For The Bastards er en forestilling bestående af ni dansere og et rockband. Med både klassisk musik, elektronisk musik og live rockmusik skaber Gravel en poetisk og katartisk fejring, der vil tilintetgøre afmagten i et samfund, der har mistet sin retning. Forestillingen er Bora Bora's store internationale satsning i 2020. Smugkig her.

Bora Bora er Aarhus' dansescene, hvor dans og visuelt teater fra hele verden - og Aarhus - kan opleves i overraskende, overrumplende og anderledes forestillinger.



FYRAFTENSMØDE // Århus Stiftstidende Fordele

Mød din kulturanmelder v. anmelder Andreo Michaelo Mielczarek
Torsdag d. 16. april 2020

Hvorfor fik Radiohead kun 5 stjerner i avisen? Skulle Medina ikke have haft fuldt hus? Hvordan arbejder en musikanmelder? Mød Andreo Michaelo Mielczarek, som vil fortælle om det at lytte og skrive om musik, og hvorfor man aldrig bør gå til koncert uden en blok og pen i lommen.

Andreo er cand.mag. i Æstetik & Kultur, musikanmelder på Århus Stiftstidende og Seismograf, kunstanmelder på Kunsten.nu samt kulturjournalist ved Kristeligt Dagblad. 



TEATERFORESTILLING // Teatret Svalegangen

United Change
Torsdag d. 28. maj 2020

Kokassebanko (ja, du læste rigtigt), en undervandskoncert, DJ’s og madboder. En animeret tidsrejse tilbage til urskovene og et klimamedley for 150 gospelsangere. Udstillinger og en monolog om lykkeligt overforbrug fra et bjerg af skrald. Sidst i maj præsenterer Teatret Svalegangen en scenekunstnerisk totalinstallation i udvalgte verdensmål, når teatrets scener, gader og baggårde forvandles til en klima-vejfest for hele byen.

I år er fokus på verdensmål om klimaet, men ambitionen med UNITED CHANGE er at skabe et globalt fællesareal, der udforsker hvordan alle 17 verdensmål kan blive til engagerende scenekunst. Det handler om at se nye muligheder via kunsten. At kunst indeholder en kapital af viden, erfaring, kraft og fantasi, som kan føre til handling i kampen for vores fælles klode.

Teatret Svalegangen er et teater i hjertet af Aarhus, hvis vision er at sætte tidens tanker og følelser i bevægelse. Det er smukt, grimt og altid brølende relevant. Teatret Svalegangen har 3 scener og mere end 20.000 gæster årligt.



LITTERATURFESTIVAL // LiteratureXchange

Mød forfatter Chigozie Obioma
11. – 21. juni 2020 (endelig dato meldes snarest)

Medlemmer af Den Levende Kunstklub inviteres til et arrangement med den nigerianske forfatter Chigozie Obioma, der bliver kaldt en af mest betagende stemmer i moderne afrikansk litteratur. Obiomas Vi var fiskere og senere Fuglenes Gråd, der udkommer november 2019, har begge været shortlisted til den prestigefyldte ”Booker Prize”. Mere information om arrangementet følger.

LiteratureXchange er en international litteraturfestival, der manifesterer Aarhus som en markant og nytænkende litteraturby. I løbet af de 11 dage festivalen afholdes, kan man opleve mere end 150 arrangementer med alt fra litteratur i byrummet til tematiske litteraturmiddage foruden traditionelle oplæsninger og debatter. Med andre ord får festivalen hele byen til at summe af litteratur.



Bemærk venligst følgende

  • Medlemsskabet er personligt og kan ikke ombyttes til kontanter eller andre forestillinger. Husk derfor at tjekke om du kan de nævnte datoer.
  • Salg af medlemsskaber løber t.o.m. 15. januar 2020, hvorefter alle medlemmer modtager en velkomstmail med program og øvrige praktiske forhold.
  • Hvis du køber et medlemsskab til en anden (fx i gave), er det dennes fulde navn og mailadresse, som du skal udfylde i feltet "Navn + e-mail på medlem af Den Levende Kunstklub 2020".

Læs mere om de medvirkende aktører her:
Aarhus Jazz Orchestra
Bora Bora
Århus Stiftstidendes Fordele

Teatret Svalegangen

LiteratureXchange


www.denlevendekunstklub.dk

Arrangør


Aarhus Jazz Orchestra er et af landets førende, professionelle bigbands. Orkestret består af nogle af de bedste musikere på den danske jazzscene og har gennem tiden høstet flere priser og fantastiske anmeldelser for deres koncerter og udgivelser. Gennem årene har jazzorkestret arbejdet sammen med nogle af de største jazzikoner i vor tid, herunder Randy Brecker, Marilyn Mazur, Eliane Elias, Peter Erskine, Jamie Cullum, David Sanborn og Melody Gardot.

Orkestret har flere gange været nomineret ved Danish Music Awards Jazz. I 2016 vandt Aarhus Jazz Orchestra i kategorierne Årets Danske Jazzudgivelse og Årets Danske Jazzkomponist for Jakob Buchanans værk Requiem. I 2019 vandt orkestret JazzDanmark-prisen for projektet We, Robots - en pris, der hylder årets mest nyskabende koncertoplevelse, og i 2022 vandt orkesterchef Anders Ørbæk P8 Jazz Prisen - Årets Ildsjæl ved DMA Jazz.


Mange af orkestrets koncerter sælges direkte via spillestedernes billetsystemer. Find hele koncertprogrammet på www.aarhusjazzorchestra.dk.



Lokation

Aarhus, 8000 Aarhus

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .