Design din egen juledekoration

05 dec 2018 kl. 17:00 - 19:00

DAC i BLOX /DAC in BLOX, Bryghuspladsen 10, 1473 København K


Mangler du inspiration til årets juledekoration? Kom med til workshop når Dansk Arkitektur Center (DAC) og Haveselskabet inviterer indenfor til en hyggelig eftermiddag med havedesigner Dorthe Kvist. Her får du mulighed for at lavedekorationer af naturlige materialer, mens Dorthe giver gode råd – og du kan selvfølgelig tage resultatet med hjem!

Kunne du tænke dig at lave en anderledes juledekoration i år, så kom forbi til juleworkshop i DAC og få ny inspiration fra en erfaren designer. Havedesigner Dorthe Kvist fra Melt Design Studio viser, hvordan du kan gøre den normale gran til en flot og anderledes juledekoration med dit eget personlige aftryk.

Dorthe Kvist har mange talenter. Hun er personlig havedesigner, boligindretter, forfatter, stylist, foredragsholder og trendspotter. Hun designer efter mennesker og går op i, at omgivelserne skal passe til præcis de personer, der skal bruge den – om det er en have, bolig eller din kommende dekoration.

Så kom forbi til workshoppen og få tips og tricks til årets juledekoration.

Du får:
-Alle materialer
-Vejledning, tips og tricks fra Dorthe Kvist
-Mulighed for at tage din dekoration med hjem
-Kaffe, the samt snacks m.m.
-Gratis udgave af Magasinet Haven
-Gratis adgang til Dansk Arkitektur Centers udstilling ’OVE – Ove Arup and the Philosophy of Total Design’ (OBS! Udstillingen lukker kl. 18.00, så kom gerne og se den inden eventet)

Workshoppen er et samarbejde med Haveselskabet København-haveselskabet.dk/Kbh.Haveselskabet er en næsten 200 år gammel landsdækkende almennyttig forening for alle, der dyrker haveglæden. Københavns afdeling dækker det Storkøbenhavnske område fra Rudersdal kommune i nord til Ishøj i syd og har omkring 4.000 medlemmer.

Standard billet : Billet til juledekorationer med Dorthe Kvist

Salg lukket


For medlemmer af Haveselskabet eller DAC årskortholdere : Billet til juledekorationer med Dorthe Kvist

Salg lukket