Spring til hovedindhold

DIGITAL DETOX RETREAT - yoga, meditation og saunagus

DIGITAL DETOX RETREAT - yoga, meditation og saunagus

Fra DKK 3.500,00

Sted

Dato

20 sep 2024 kl. 16:00 - 22 sep 2024 kl. 13:00
Billetto Peace of Mind
Du kan trygt booke hos os: Billetto garanterer refundering via tilbagebetaling for aflyste events. Læs mere
Accepterede betalingsmetoder:

Beskrivelse

BESKRIVELSE

Tag nogle dage ud af kalenderen og få kroppen i balance med beroligende og styrkende yoga – blødgørende, udrensende saunagus og sund, grøn og nærende mad. Ovenpå en lang, lys og energifuld sommer er det tid til at møde sensommeren, trække følehornene ind og finde ro og indre styrke. Klap skærmen ned, sluk for din mobil og giv dig selv plads til at restituere, samle kræfter og komme blødt ind i efteråret.

Du vil blive guidet igennem forskellige former for yoga fra det restorative, hvor vi gennem stræk og hvilestillinger stimulerer kroppens ro og hvilesystem, til den mere dynamiske Vinyasayoga, hvor vi med med fokus på åndedrættet bevæger os fra stilling til stilling. Vi vil træne vores fokus og evne til at være tilstede i nærvær gennem mediation. I saunaen i træerne kommer du til at opleve et saunagus med forskellige dufte, som er med til at skærpe sanserne og rense kroppen indefra. Hvis du lyster kan du tilføje et iskoldt bad i åen eller under vandfaldet.

Retreatet er for alle og vi justerer niveauet efter gruppen. Der vil være plads til dig uanset om du lige er begyndt eller om du har praktiseret yoga i mange år. Det vil dog være en fordel for dig, hvis du har haft et par klasser på forhånd og kender til de mest basale yogastillinger.

Udover det planlagte program vil der være masser af tid at gå ture, hvile og nyde den omkringliggende natur.

OM KVARNEN

Kvarnen er en nedlagt vandmølle som ligger midt i den store svenske fyrreskov ved kanten af en smuk opdæmmet sø. Stedet ligger nær byen Olofström 2,5 times kørsel fra København. På kvarnen leves det enkle liv i naturen med alt hvad det indebærer.

OM OS

Vi (Finn og Cecilie som ejer og driver kvarnen) faciliterer de planlagte aktiviteter: Yoga, Saunagus afspænding og meditation.

Cecilie Hyltén-Cavallius er uddannet fysioterapeut og yogalærer og har gennem de sidste 15 år arbejdet med yoga, træning og bevægelse med mange forskelligartede grupper. Cecilie vil på retreatet undervise i yoga og afpænding.

Finn Nørkjær er arkitekt og arbejder til daglig i virksomheden BIG. Finn har desuden gennem de seneste år uddannet sig til psykoterapeut og yogalærer. Finn vil stå for saunagus og meditation.

PROGRAM

FREDAG:

Kl. 16.00 ANKOMST

KL. 17.00 VELKOMMEN

KL. 18.30 MIDDAG

KL. 20.30-21.30 RESTORATIV YOGA OG AFSPÆNDING

LØRDAG

KL. 7.30 - 8.00 VARM DRIK

Kl. 8.00-9.30 VINYASA YOGA

KL. 10.00-11.00 BRUNCH

KL. 14.30-15.30 SAUNAGUS

KL. 18.00 MIDDAG

KL. 19.30.00 - 21.30 AKROYOGA og YOGA NIDRA

SØNDAG

KL. 7.30 - 8.00 VARM DRIK

Kl. 8.00-9.30 RESTORATIV YOGA OG MEDITATION

KL. 10.00-11.00 BRUNCH

KL. 11.30 -12.30 OPRYDNING & KARMAYOGA

KL. 12.30 – 13.00 FARVEL OG PÅ GENSYN

PRIS:

3500 DKK.

Dækker ophold på Kvarnen, undervisning og fuld forplejning.

OVERNATNING OG FACILITETER

Vi overnatter i små hyggelige 2 og 3 personersrum på loftet. Her er småt men godt. Der er ståhøjde i alle rum undtagen på vores to rum på hemsen, hvor man skal op ad en stige. Skriv til os hvis det er en udfordring for dig, så finder vi en plads der passer. Hvis du forventer en luksusretræte, skal du være opmærksom på, at forholdene på Kvarnen er smukke og enkle, men nok ikke som du kender det fra et hotel. Her er det den svenske natur og alt det, den tilbyder, vores fokus. Toilet findes separat fra værelserne og bad med varmtvandsbruser findes i kælderen blandt de store flotte maskiner - en oplevelse i sig selv, men nok lidt anderledes, end du er vant til hjemmefra- som et udendørs bad. Er du i tvivl om, om forholdene passer til dine behov, er du velkommen til at kontakte os. Det er vigtigt for os, at de kvaliteter vi tilbyder, stemmer overens med dine forventninger.

FORPLEJNING

Maden på Kvarnen er plantebaseret. Der vil være 2 måltider om dagen. En stor brunch og middag om aftenen. Om morgenen før yoga vil der være en udrensende ingefærdrik. Der vil stå lidt frugt og snacks fremme, hvis man skulle blive sulten mellem måltiderne. Alle deltagere vil have en lettere tjans i løbet af retreaetet.

TRANSPORT

Det er helt sikkert nemmest at komme til Kvarnen i bil. Ofte plejer vi at samkøre og dele udgifter til bro og benzin. Det kan godt lade sig gøre at komme med offentlig transport. I vil dog skulle arrangere afhentning og køre det sidste stykke (ca. 12 km.)

Vi har plads til 17 deltagere på dette retreat.

NB: 

Vi har dyr på Kvarnen (Katten Louis). Færdes ude og kommer sjældent ind.

Retreatet er alkoholfrit

AFLYSNINGSREGLER

Hvis en deltager aflyser frem til en måned før afholdelse, gives beløbet - 1000 kr. retur. Herefter gives der ikke penge retur, men man er velkommen til at sælge billetten videre. Der kan bestilles en afbestillingsforsikring, hvis man ønsker det.

Arrangør

Kvarnen er en gammel vandmølle i sydsverige. Den fungerer i dag som retreat-og familiested, ejet og drevet af Finn Nørkjær og Cecilie Hylten-Cavallius. Her arrangeres mange forskellige Begivenheder: yoga, dans, retreats for familier mv. 

Lokation

KVARNEN RETREAT, Olofström, Sverige

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .

Genbesøg events

Populære events

Nærliggende events

Events fra samme kategori