Log ind / Opret

Dinner & Docs præsenterer: Putins kys

18 feb 2018 kl. 17:00 - 22:00

Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 2450 København SV


”Længe har jeg haft lyst til at skabe et forsamlingshus, hvor filmskabere kan møde publikum i øjenhøjde og dele gode madoplevelser” - Andreas Dalsgaard (filminstruktør og medstifter af Dinner & Docs)

Dinner & Docs er et koncept der forener kulinariske madoplevelser med udfordrende film og et intimt møde med filmskaberen. Hvert Dinner & Docs-event består af en filmscreening efterfulgt af en uformel debat og snak mellem gæsterne og filmens instruktør over en lækker middag.

DAGENS FILM

Putins kys
82 min - Danmark
Instruktør: Lise Birk Pedersen
Producer: Helle Faber

Om filmen:
Putins kys er en dokumentarfilm om den nationalistiske ungdomsbevægelse Nashi fra Rusland. Nashi støtter Vladimir Putins styre og er oprettet på opfordring af højtstående personer i Vladimir Putins styre. Filmen forholder sig stærkt kritisk til Nashi og partiet Det Forenede Rusland.

Filmen følger den 19-årige Marsha, der arbejder sig op i den politiske elite i Rusland gennem ungdomsorganisationen Nashi, som er støttet direkte fra Kreml. Undervejs i optagelserne blev Marsha imidlertid mindre tilgængelig for instruktøren og det viste sig, at det var fordi hun i virkeligheden begyndte at tvivle på det politiske projekt hun var en del af. Historien fortælles derfor nu af den unge Putin-kritiske journalist Oleg Kashin. Marsha og Olegs historie væves smukt sammen i et venskab, men også i et dramatisk sammenstød, hvor Oleg næsten bliver slået ihjel af nogle af de mere ekstreme Nashi-tilhængere.

Instruktøren:
Lise Birk Pedersen er født 1974 og uddannet fra Den Danske Filmskoles dokumentarlinje i 2003.

Siden sin afgangsfilm "Margarita", om en russisk teenagers immigration til Danmark, har Birk Pedersen været optaget af at skildre russisk ungdom. I 2009 og 2010 har hun færdiggjort to film optaget i Rusland; "Nastyas hjerte" og "Putin's Kiss". Indimellem har hun bl.a. lavet dokumentarserier til tv; "Familien Jensen" (2005) og "Helt til hest" (2006).


MIDDAG

Forret: Blinis med kaviar og creme fraiche samt en lille vodka

Hovedret: Borsjtj - serveres med æble, frisk peberrod, salt agurk, persille, mild sennepscreme og pirogger samt kander med kvas.

Dessert: Russisk dessert lavet på mannagryn og ribs - serveres med råcreme


Pris: 140 kr. inkl. film og efterfølgende middag.

Billet

Salg lukket