DM i Partners - kvalifikationsturnering Aalborg I

29 aug 2020 kl. 10:00 - 16:00

Game InVentorS, Jolly Cola og Aalborg Brætspilscafe inviterer hermed til
kvalifikationsturnering til DM-finalen i brætspillet Partners.

Om kvalifikationsturneringen i Aalborg:
* Består af 32 deltagende par. 
* Der spilles efter de officielle DM-regler, hvis tolkninger sendes til deltagerne på deres opgivne email forud for turneringen.
* Alle par starter i A-turneringen og taber man sin åbningsmatch her, så fortsætter man i B-turneringen og er først ude af kvalifikationen, når man også taber i B-rækken. (alle er altså sikret minimum 2 matcher)
* Der er billetter til DM-finalen på spil i både A- og B-turneringen.
* Alle deltagere får en GRATIS goodiebag til en værdi af kr. 150 med sig hjem - uanset deres placering!
* Der kan købes mad og drikkevarer i caféen under arrangementet.
Vigtigt: Det anbefales at møde op ca. 5 minutter før arrangementet starter (husk at medbringe billet). Hvis man kommer for sent til turneringsstart, dømmes man automatisk som taber af sin første match! 

Program: 
10.00 Velkomst + praktisk information 
ca. 10.15 A-turneringen starter
ca. 11.15 1. runde i A-turneringen afsluttet
ca. 11.20 2. runde i A-turneringen + 1. runde i B-turneringen starter
ca. 12.20 2. runde i A-turneringen + 1. runde i B-turneringen afsluttet (16 af de 32 par er ude)
ca. 12.30 Kvartfinaler i A-turneringen + kvartfinaler i B-turneringen
ca. 13.30 Kvartfinaler i A-turneringen + kvartfinaler i B-turneringen afsluttet
ca. 13.40 Semifinaler i A-turneringen + semifinaler i B-turneringen 
ca. 14.40 Semifinaler i A-turneringen + semifinaler i i B-turneringen afsluttet
ca. 14.50 Finale og kamp om 3. plads i A-turneringen + Finale i B-turneringen
ca. 15.50 Finale og kamp om 3. plads i A-turneringen + Finale i B-turneringen afsluttet
ca. 15.55 Præmieoverrækkelse
ca. 16.00 Tak for denne gang (4 par til DM-finalen er fundet).
Bemærk: De fleste par vil opleve korte pauser mellem hver match

Om de andre kvalifikationsturneringer:
Der er yderligere 13 kvalifikationsturneringer til DM-finalen. 
* Disse foregår i Aalborg, Aarhus x 2, København x 2, Odense x 2, Haderslev, Herning, Kalundborg, Falster (Stubbekøbing), Esbjerg, Lemvig. 

Om selve DM-finalen
* DM-finalen afvikles 12. september på Hasmark Strand Camping på Fyn med deltagelse af 64 par
* De kvalificerede par deltager alle gratis i DM-finalen.

Om brætspillet Partners:
Partners er et brætspil, der udfordrer dine taktiske evner og ikke mindst dine evner til at samarbejde. Spillet blev første gang udgivet i 1998 og hører til de mest populære brætspil i danmarkshistorien . Spillet er nemt at lære og kan spilles af alle - både unge og ældre.

Om Aalborg Brætspilscafé:
Aalborg Brætspilscafé er Aalborgs mest hjemlige café, hvor hygge er i højsædet. Hvad enten man er til kort-, bræt-, eller andre spil, så findes det på caféen. Mens man hygger med spil kan man få lidt godt at spise samt varme eller kolde drikkevarer.

Links: 
Aalborg Brætspilscafé

Game InVentorS

VIGTIG INFORMATION VEDRØRENDE KØB AF BILLETTER:
- Man kan godt købe billet til mere end EN DM-kvalifikationsturnering, men vi henstiller til, at man er rimelig med sine billetkøb, da mange ønsker at deltage.

- Man kan maksimalt deltage i EN kvalifikationsturnering i samme by.

- Man kan kun kvalificere sig til DM-finalen EN gang. Har en deltager kvalificeret sig til DM-finalen, kan samme deltager altså IKKE deltage i flere turneringer, selv om der er købt billet til disse. Man kan heller ikke stille op med henblik på at overdrage en eventuel kvalifikation til DM-finalen til en anden person. 

- Billetten er KUN gyldig for de 2 deltagere, hvis navne er anført på den. 

- Der vil blive oprettet ventelister til alle turneringer, så snart billetterne til DM-kvalifikationen bliver udsolgt. (information om ventelister følger på Partners' officielle Facebook-side, når det sker!)

- Finder man ud af, at man alligevel ikke kan deltage i en turnering, som man har købt billet til, skal man hurtigst muligt henvende sig til Team Partners på e-mailadressen partners-dm@gameinventors.dk

- Billetter kan IKKE overdrages eller videresælges til andre, men er der ventelister til turneringen kan man muligvis få refunderet billettens pris (ikke billettens gebyr), såfremt et andet par ønsker at overtage billetten. 

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke