Drømmen om at være ”en normal familie” – redskaber til familien med et barn med særlige behov

07 nov 2020 kl. 14:00 - 15:30

v/Tine Thingholm, spædbarnsterapeut og PhD. i biokemi

Føler du, at du konstant skal forklare dit barns reaktioner overfor uforstående omgivelser. At du må retfærdiggøre de valg, du træffer for din familie? Føler du dig alene? At ingen forstår?

Skal du pludselig være ekspert i dit barns udfordringer og kæmpe for at sikre trivsel i stedet for bare at kunne være ”mor” eller ”far”?

Tine Thingholm vil med dette online foredrag gå ind i de svære følelser og udfordringer ved at være forælder til et barn med særlige behov. Hun taler om ”de forbudte følelser” og kommer med redskaber til at styrke familien, så du kan slippe afmagten og frustrationen. Redskaber, så du kan mærke, at du gør en forskel – for dit barn og for dig selv.

For deltagere vil der være mulighed for at spørge ind til emner, man selv søger svar til. Derudover kan du som deltager få en 1:1 konsultation efterfølgende med Tine Thingholm til halv pris. Normalpris er 850 kr. 

Obs: Vær opmærksom på at tilmelding til foredraget er bindende og du hæfter for den fulde betaling. Ved afbud er der ingen tilbagebetaling. 

Foredraget afholdes online via Zoom.

Precht Event - foredrag om psyke, sundhed og trivsel