Dronning Kristina - dronning og muse
Dronning Kristina - dronning og muse
Sted
Dato
Tags
Beskrivelse
Fra tronen i Stockholm til kunstens centrum i Rom.
CoCo fejrer 400-året med musik fra hendes dramatiske og inspirerende rejse.
Historien om den svenske dronning Kristina er en tv-serie værdig. Født i 1626 i Stockholm og død i 1689 i Rom, levede hun et liv fyldt med drama, magt og opbrud.
Hendes far, kong Gustav 2. Adolf, faldt i 30-årskrigen i 1632, og selvom Kristina kun var seks år gammel, blev hun udråbt til dronning af Sverige. Som regent fra 1644 blev hun dybt respekteret som en dygtig politiker og anerkendt for sin viden inden for filosofi, kunst og videnskab.
Men som blot 28-årig abdicerede hun fra tronen, forlod Sverige og red forklædt som mand gennem Danmark til Tyskland og Nederlandene, inden hun fortsatte mod Innsbruck. Her konverterede hun til katolicismen og endte til sidst i Italien, hvor hun blev modtaget som en heltinde – båret gennem Roms gader på en guldstol tegnet af Bernini.
Meget af Kristinas rejse og liv er veldokumenteret – også hendes passion for kunst og musik. I 1656 grundlagde hun akademiet Arcadia i Rom, hvor tidens største tænkere og kunstnere diskuterede litteratur, videnskab og musik. Komponister som Scarlatti, Corelli, Stradella og Pasquini var blandt medlemmerne – og står i dag som nogle af de mest nyskabende og udtryksfulde skikkelser i den italienske barok. Selv Corellis Opus 1 med 12 triosonater blev tilegnet dronning Kristina.
Concerto Copenhagen fejrer 400-året for Dronning Kristina med en koncert, der følger hendes livsrejse fra Stockholm, gennem det dramatiske Europa – og til Rom. Undervejs hører vi noget af den musik, hun mødte, inspirerede og efterlod sig spor i.
Program:
B. Pasquini: Ouverture til “La sete de Christo”
A. Stradella: Sinfonia i D-dur “A concertino e concerto grosso distinti”
B. Pasquini: Toccata con lo scherzo del cucco (cembalo solo)
A. Corelli: Trio-sonate op. 1, nr. 8
A. Scarlatti: Koncert nr. 4 i g-mol
-pause-
A. Scarlatti: Overture til “Giuditta”
A. Stradella: Sinfonia fra “Qual prodigio è ch’io miri?”
A. Scarlatti: Cellosonate nr. 3
B. Pasquini: Sinfonia a quatro
A. Corelli: Concerto grosso op. 6, nr. 1
Arrangør
Concerto Copenhagen spillede sine første koncerter i 1991 og har siden udviklet sig til Skandinaviens førende barokorkester — et af de mest spændende og innovative i verden.
Samarbejdet med kunstnerisk leder og dirigent Lars Ulrik Mortensen har i mere end 20 år ført til en unik musikalsk rejse, som er værdsat og rost af publikum og kritikere verden over. Orkestret har formået at kombinere et repertoire bestående af velkendt europæisk musik med mindre kendte værker af skandinavisk oprindelse og nykomponeret musik.
(ENG)
Concerto Copenhagen played its first concert in 1991 and has since developed into Scandinavia’s leading early music ensemble, joining the league of the world’s most exciting and innovative Baroque orchestras. Original interpretations and a strong ability to communicate with the audience are among Concerto Copenhagen’s hallmarks – making Early Music vital, relevant and contemporary.
In 1999 the internationally acclaimed harpsichordist and chamber musician, Lars Ulrik Mortensen, became the ensemble’s chief artistic director, he was awarded the coveted Léonie Sonning Music Prize in 2007.
www.concertocopenhagen.com
Lokation
Garnisonskirken, Sankt Annæ Pl. 4, 1250 København
FAQ
-
Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?
Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?
De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?
Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .
-
Hvor finder jeg linket til et online event?
På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .
-
Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?
Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .
Dronning Kristina - dronning og muse
Fra Gratis