EBB & FLOW huskoncert

08 maj 2018 kl. 19:00 - 21:00

SDI Media, Dortheavej 4, 2400 København


EN HUSKONCERT er en intim, unplugged koncert i et privat hjem. Det er måske den ældste koncertform, der findes, men anerkendte musikere vælger fortsat at optræde med deres musik under disse ”gammeldags” forhold. Det kan være en ret så særlig oplevelse, når frisk, original musik opleves på helt tæt hold midt i hverdagen - i vennernes dagligstue blandt familiefotos og kukure eller ude på terrassen under aftenhimlen. De, som er heldige at blive inviteret, kan møde nye venner og rødme en smule, når musikken rammer plet. Og det gør den tit, når kunstnerne er kun få meter væk!

EBB & FLOW er en soul'et pop-trio bestående af Gabby Gordon, Ronen Gordon, og Morten Kjær. De dansk-amerikansk-israelske bandlemmer, som holder til i Los Angeles, er alle rutinerede musikere og har turneret og indspillet musik i mere end et årti. Sammen har de udgivet to studiealbums: “Neon Hearts” og “Edge Of The World”. I 2018 tager trioen på endnu to internationale turnéer gennem Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og Schweiz.

De spiller en blanding af små intimkoncerter og større, offentlige shows på spillesteder, teatre, gallerier m.m.

Koncertens varighed: 2 timer inkl. pause. CD’er og merchandise kan købes efter showet.

Det vil også være muligt at købe vin, øl og vand til vennepriser

Ticket 494874

DKK 100,00