Ebb & Flow live på Vester Vedsted Vingård

09 jun 2019 kl. 19:00 - 21:30

Vester Vedsted Vingård, Vest Vedsted Vej 64, 6760 Ribe

POP & SOUL FRA USA/DK

Ebb & Flow er en soulet poptrio bestående af Gabby Gordon, Ronen Gordon, og Morten Kjær. De dansk-amerikansk-israelske bandlemmer, som har mødt hinanden i Los Angeles, turnerer henover foråret i Danmark, Tyskland og Norge. På rejseruten er også Vester Vedsted Vingård, hvor de spiller koncert d. 9. juni kl. 19.00. Kom og lyt til musik af international karat. 

NB! Allerede fra kl. 18.00 er det muligt at nyde et lækkert måltid i restauranten.

Koncertvarighed: 2 x 45 minutter med pause i midten.
Efter koncerten sælges CD'er og merchandise.

-

Usædvanlige spillesteder
Ebb & Flow elsker intimiteten på de små spillesteder. Derfor fandt størstedelen af koncerterne på deres tidligere turnéer også sted i hyggelige dagligstuer, taglejligheder og baghaver. Men turplanen indeholdt også mindeværdige besøg på Nationalmuseet, på et slot fra 1700-tallet, I et tysk kunstgalleri, hvor malere forevigede koncerten på deres lærreder, og på en scene bygget henover den dybe ende i en lokal svømmehal.
En særlig forbindelse

Ebb & Flow’s medlemmer, Gabby Gordon, Ronen Gordon, og Morten Kjær, er stolte af deres musikalske projekt. De er kendte for deres iørefaldende sange, hypnotiserende vokaler, en groovy “rygrad” af trommer, percussion og synthesizers, personlige historier og godt humør på scenen og, vigtigst af alt, en autentisk kontakt med deres publikum. Lytterne inddrages aktivt i koncerten gennem fællessang og indspilning af lyde, som inkorporeres live ved hjælp af en laptop. Måske er det denne særlige forbindelse, som har inspireret private værter over hele verden til at invitere (og geninvitere) trioen og dermed bidraget til, at bandets popularitet vokser støt på tre kontinenter.

Phase 1 og Phase 2
I 2019 udgiver Ebb & Flow to EP’er, som behandler temaer som tvivl, mod, relationer og håb i en verden, som ofte føles kaotisk og splittet. De nye sange kan i første omgang høres live - i en række tilfælde bakket op af store kor, som bandet sammensætter og arbejder med til lejligheden - og senere i digitalt og fysisk format.

Mere info: www.ebbandflow.band

Indgang

DKK 100,00 + DKK 12,49 gebyr