I marts 2018 offentliggjorde regeringen sin plan om Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030.

I maj 2018 indgik regeringen en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om Initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund. Aftalen blev omsat til lovgivning med virkning fra december 2018.

Spørgsmålet er nu, hvilken effekt de nye krav vil have for kommuner og boligorganisationer, beboere og boligsøgende? Kan et boligområde, der er udpeget som ’hård ghetto’, komme af ghettolisten, hvis f.eks. yderligere 4 beboere kommer i arbejde og 4 tidligere kriminalitetsdømte flytter? 

Hvordan kan et såkaldt ’udsat boligområde’ undgå at komme på den ’hårde ghettoliste’? Risikerer vi – landet over – at miste eftertragtede lejeboliger som konsekvens af Ghettoplanen? 

Var der nok viden om de forventelige effekter af en statslig indgriben som denne? Eller kan man blive ’bagklog’ ved at høste erfaringerne om effekterne af Ghettoplanen.

Mød bl.a. Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup Kommune, Bent Madsen, direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, og Ole Hammer, journalist og forfatter, som har fulgt og skrevet om skiftende forflytningsstrategier siden 1980’erne.

Arrangør: Socialpolitisk Forening Hovedstaden & Retspolitisk Forening

Læs også Retspolitisk Forenings høringssvar: http://www.retspolitik.dk/wp-content/uploads/2018/03/H%C3%B8ringssvar-ghetto-boliger-marts-18.pdf

og Socialpolitisk Forening Hovedstadens temanummer af SOC DOK om ghettoplanen fra november 2018: http://socialpolitisk.dk/SOC%20DOK/SOC%20DOK%20nr.1.pdf